Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
grep i samme nu efter bedstemors store seglas — „men hvad
er det for en underlig ting?"
„Nu sa jeg jo netop at du ikke skulde ta noget paa mit
bord," sa bedstemor.
Den lille tyske saa forbauset paa bedstemor: „Ikke ta,"
sa hun og rystet endda sterkere paa hodet, „bare se —."
„Du er ikke grei du," sa bedstemor.
Men om aftenen ved sengetid var det ikke mulig at faa
Lille-Annikken til at lægge sig.
Hun graat og talte tysk, og sa at hun vilde hjem igjen.
Ingen overtalelser nyttet, de sortbrune øine lynte:
„Jeg vil reise til min egen mutter," sa Lille-Annikken,
„her er meget kjedelig og avskylig."
Bedstemor saa litt betænkelig ut: „Naa, dette lager sig
til en god jul," sa bedstemor, „skjende paa hende den første
aften hun er her, gaar jo ikke an, at rise hende, endda mindre,
men gaa tilsengs maa hun da virkelig ogsaa."
Bedstemor kom med kandiserte frugter og kake,
Lille-Annikken brølte endda værre og vilde intet ha.
„Ich will nach Hause gehen — ich will nach Hause
gehen," jamret Lille-Annikken.
„Har du set Sancho, bedstemors store hund?" sa Maren
Anne pludselig.
Lille-Annikken glippet med de vaate, sorte øienhaar. „Vor
hund ogsaa hete Sancho," sa Lille-Annikken og syntes for et
øieblik at glemme sin hjemve.
Det var en lys idé av Maren Anne. Sancho blev hentet,
og Lille-Annikken fandt til sin store forbauselse at den lignet
deres egen Sancho aldeles paafaldende. Ti minutter efter var
hun i en henrykkelse over Sancho, bare avbrutt av et og andet
langt suk.
Da hun saa endelig kom tilsengs, vilde hun absolut ha
Sancho op i sengen til sig. Efter mange overtalelser gjorde
den store hund endelig et vældig jump op i den lille seng.
Men det saa saa farlig ut, at Maren Anne maatte velte den
ut igjen.
Men like ved sengen skulde den ligge, saa Lille-Annikken
kunde holde sin haand paa det store hode.
Saaledes sovnet Tyske-Annikken den første nat paa
Blommedal.
Da de den næste morgen sat ved frokostbordet, blev døren
til den store forhal temmelig nølende aapnet paa klem, og ind
2 — Dikken Zwilgmeyer. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
