Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
„Og natten før kjørte jeg med han Elias, og natten forut
igjen vaaket jeg over grisen."
„Men saa har du jo ikke sovet paa tre nætter da,
menneskebarn," ropte bedstemor.
„Nei, jeg har nok ikke det," sa Annikken Prestgara,
„derfor skulde det rigtig være godt at sove nu."
Inden et kvarter var Annikken Prestegara i seng og sov
sine samfulde tolv timer i ett træk.
Men inde i Rosenværelset sat bedstemor i sin store stol
og tænkte. Engang imellem smilte hun ved sig selv og slog
sin store haaand mot lænestolens arm.
„Hun er ikke værst, hun heller," nikket hun, „vaake over
grisen en hel nat, ikke sove ordentlig paa tre nætter,
naturligvis har hun sovet oppe paa dækket, den lille stakkaren — og
saa spasere opover her med den tunge vadsæk og endda ikke
gjøre væsen av det hele, det er kraft der. Vakker er hun
ikke, men hjertelag og vilje har hun, og det er gode ting at
ta med det," nikket bedstemor paany.
I løpet av dagen kom der to telegrammer om Ebbas
ankomst. Først om hendes avreise fra Stockholm. Siden utpaa
dagen at hun var træt, skulde hvile over et sted og kom først
frem den næste dag.
„Naa, der har vi nok prinsessen," tænkte bedstemor, „det
er vist noget andet end stakkars Annikken Prestgara det."
Saa endelig var Ebba ogsaa arrivert. En slank ung pike
med et vakkert, litt hovmodig ansigt og flot antrukket i sort
fløiels kjole.
„Snälla, rara mormor," sa Ebba og kastet sig om halsen
paa bedstemor, „hur har jeg inte längtat efter att få lära känna
mormor."
„Velkommen, kjære barn," sa bedstemor og holdt hende ut
fra sig i arms længde for rigtig at se paa hende — „du er jo
voksen dame næsten."
„Ja, alla tage mig för en voksen dam," sa Ebba, „och som
en sådan kännar jag mig ocksaa."
„Du gjør skam heller," sa bedstemor, „har du fyldt fjorten
aar?"
„Ak, det er en evighet sedan det," sa Ebba, „jag skall säga
mormor att jag redan är tre månader öfver fjorton år."
„Ja, da er det jo rimelig at du føier dig som voksen," sa
, ’stemor tørt, „forresten faar du finde dig i at være barn her
bet u
vennen min.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
