Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
„Ak, käraste mormor vet inte hur herligt jag tycker det är
att ett helt år få stanna hos mormor."
„Her ser du kusinerne," sa bedstemor, „det er Maren Anne,
og det er tante Magnas Annikken, og det er Tyske-Annikken,
som vi kalder hende."
Ebba omfavnet og kysset dem alle tre til stor forbauselse
for Annikken Prestgara, som trak sig hastig tilbake og stirret
med svære øine.
„Jeg like dig, for du er pen," sa Lille-Annikken.
„Hvad det är roligt att lära känna sine kusiner," sa Ebba,
„rent förtjusande är det."
Maren Anne kastet et alvorlig blik paa bedstemor, som
smaalo ved sig selv.
„Ja, sandelig er det ikke fire forskjellige slags pikebarn,"
sa bedstemor siden i enrum til frøken Duus, „hvem liker De
bedst, Duus, saadan efter det første indtryk?"
Frøken Duus grundet længe og stirret op i himmelens skyer,
men erklærte tilslut at hun visste det ikke.
„Nei, det har De skam ret i," sa bedstemor, „for det er
nogen pragteksemplarer alle sammen — rene pragteksemplarer
— Duus."
Bedstemors tanke fra først av hadde været at alle kusinerne
skulde ha sine værelser ovenpaa. Men ved nærmere
eftertanke hadde hun bestemt sig om igjen. Hun kunde jo ikke
da, paa grund av sit daarlige ben, ha det stadige tilsyn med
dem. Og ikke heller glæden ved stadig at ha dem om sig.
Nei, de skulde ha de to stuer like ved siden av hendes
eget soveværelse. Hun fik da bare en stor salong foruten
Rosenværelset.
„Men det gjør ingen ting," sa bedstemor, „mine
selskaps-dage er forbi; der maa være en tid mellem selskabeligheten
og graven," mente bedstemor.
Maren Anne og Tyske-Annikken skulde dele det ene
værelse, Ebba og Annikken Prestgara det andet.
„Det är ej alis lifvadt att vi skola ha vårt rum alldeles
bredvid mormors," sa Ebba, da Annikken og hun ryddet op paa
sit værelse.
„Hvorfor det?" spurte Annikken Prestgara forbauset.
„Att inte få ha en enda stund för sig sjelfva," sa Ebba.
„Hvad er det du vil gjøre for dig selv da?" spurte Annikken.
„Å, jag kan få lust till att röka en cigarett eller läsa en
roman, jag har så vådligt stiliga med mig om kärlek, må du tro."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
