Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
„Alle tre var begeistret over dig," betrodde Ellinor tilbake,
„især Arne."
„Han med det krøllete haar, ja, han er like saa storartet
som den unge grev Thott inde i Stockholm."
Ebba hadde nemlig en hel del adelige bekjendtskaper inde
i Sverige, som hun skrev breve til. Der laa konvolutter og
flot allesteder med komtesse den og den og grev den og den
utenpaa.
„Det er bare noget snobberi med de brevene," sa Maren
Anne med sin alvorlige, krumme næse, „for de grevebrevene
kommer aldrig avsted."
Nok av det, Ebba tok i en fart paa sig jakke og en fiks
liten baret og tok paa sprang nedgjennem alléen til byen.
En av bedstemors veninder, gamle generalinde Thurmann
med sin papegøienæse og snusdaase, var kommet til te til
bedstemor, og hun vilde gjerne vise hende sine datterdøtre.
Der gik bud ut at de hadde at indfinde sig i Rosenværelset
øjeblikkelig.
Men bare Maren Anne kom.
I al verdens rike, hvor var de andre?
Der blev lett høit og lavt, og Anne stuepike fandt tilslut
begge Annikkene hos Sjøgren, hvor de laa utover bordet og
saa paa at han gjorde kortkunster med en skidden kortlek.
„Du store verdens rike sitter dere her, frua er saa vond,
saa vond" — Anne stuepike var aldeles forfærdet.
Det gik i galop over gaarden med dem begge to og ind
foran bedstemor og gamle generalinden.
„Dette er begge Annikkene," sa bedstemor præsenterende,
„maa jeg spørge hvor frøknene har opholdt sig?"
„Vi har været hos Sjøgren," sa Annikken Prestgara freidig,
„du kan tro, bedstemor, at han kan nogen lure kortkunster."
„Har jeg hørt rigtig," sa bedstemor, „har I været i
drengestuen?"
„Ja, meget længe," sa Lille-Annikken med straalende øine.
„Naa, det maa jeg si, mine datterdøtre vælger et smukt
selskap, det har vi dog ikke været vant til her paa
Blommedal —".
„Nei, ikke smukt selskap, bedstemor," sa Lille-Annikken,
„for lugter meget ondt hos Sjøgren."
„Pop, pop," sa gamle generalinden (naar hun begyndte paa
en sætning kom altid den rare lyd først — „pop pop — det
er den nye tid —."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
