Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Huttetu, hvor de frøs, tænderne klapret i munden paa dem
begge to.
Lille-Annikken skalv saa hun ikke kunde faa klærne paa
sig, hun var ganske blaa i ansigtet og begyndte at graate.
„Skynd dig nu," kommanderte Annikken Prestgara, „jeg
har aldrig set maken, kan du ikke skynde dig."
Hun maatte hjælpe Lille-Annikken med hvert eneste plagg.
Men i en fart gik det, og opover parken trak hun
Lille-Annikken, drivvaat i haaret og under ustanselig graat.
„Men hvad staar paa?" Frøken Duus kom forfærdet
styrtende ut fra sin middagssøvn.
„Aa, ingen ting," sa Annikken Prestgara med hakkende
tænder, „vi har bare badet."
„Badet!" Frøken Duus kunde ikke faa et ord mere over
sine læber.
„Aa, jeg fryser saa skrækkelig meget," jamret
Lille-Annikken.
Der var bedstemor i døren: „Hvad er der paa færde?"
„De har badet," sa frøken Duus.
Et øieblik saa bedstemor temmelig bestyrtet ut, saa ropte
hun med kommandostemme: „Varme flasker, varme tepper,
eggepunsch, Duus!"
„Kjære, det gjør da ingenting om de har badet," sa Maren
Anne paa sin skraasikre maate.
„Gjør det ingen ting, sier du — de kan bli dødssyke
begge to."
„Langtifra," sa Maren Anne, „jeg har en onkel som hugger
hul i isen og hopper ut i."
„Galmandsstreker," sa bedstemor, „her er vi heldigvis alle
normale, Maren Anne."
„Langtifra galmandsstreker," sa Maren Anne, „netop en
ypperlig maate at hærde sig paa, — jeg har tænkt at begynde
paa det jeg ogsaa."
Denne gang værdiget bedstemor merkelig nok Maren Anne
ikke et svar. Hele huset stod paa ende, de to badende kom
øjeblikkelig i seng og fik skoldende varmt drikke.
Bedstemor sat ved deres seng, men ikke et bebreidende
ord kom over hendes læber før de var kommet i sved.
Men da Annikken Prestgara laa der ildrød, med svedperler
paa sin brede næse, kunde bedstemor ikke holde sig længere.
„Annikken Prestgara, har du mistet din forstand?" sa
bedstemor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
