Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
EBBA
Ebba var i et grænseløst elendig humør. For det første
hadde bedstemor tat krøltangen fra hende, og hun kunde
jo umulig krølle sig med en haarnaal eller en griffel —
og hun var saa gyselig med glat pandehaar. Og nu som hun
saa gjerne vilde være pen ogsaa, siden hun traf Arne Vig hver
eneste dag.
Og saa maatte hun ikke gaa til byen om eftermiddagen
heller. Hvorledes skulde hun holde ut at leve naar hun ikke
traf Ellinor hver eftermiddag? For Ellinor var hendes bedste
veninde i verden.
I grunden kunde hun ikke like nogen av kusinerne her paa
Blommedal. Maren Anne var jo bare et leksikon, som fislet
til bedstemor, og Lille-Annikken var jo den kompletteste baby!
Og nu var det jo blit endda værre, siden Annikken likesom
hadde været saa kjæk den gang hesten løp løpsk. Alle sammen
paa skolen var jo bare i én beundring, til og med Arne Vig.
Det var rigtig noget at gjøre saadant væsen av at hun holdt i
de tømmerne.
Hadde jeg bare faat tænkt mig litt om, skulde jeg gjort
akkurat det samme, tænkte Ebba, det kom saa fort paa mig,
det var hele saken.
Rasende ærgerlig at Arne Vig syntes det var kjækt gjort.
Og han som før hadde gjort saa morsomt nar av Annikken, og
kaldt hende for „Dovregubba".
Og nu var hun en fjeldfrisk jente!
Uf, hvor man kunde ærgre sig øver denslags. Og saa at
Annikken hadde faat det storartede smykke ogsaa. Hun maatte
rigtignok spørre hvad Annikken skulde med den deilige kjede
paa sine yderst tarvelige kjoler. Hun hadde endda hjemme i
Stockholm hørt mamma tale om dette sjeldne smykke.
Du verden hvor den kjede vilde ha tat sig ut paa min
sorte fløiels kjole, tænkte Ebba. Ja, hadde jeg ikke hat Ellinor
at utgyde mig for, var jeg simpelthen blit sprængt i mit hjerte,
saameget som jeg maa gaa og taale her paa Blommedal!
Bedstemor trodde nu Annikken saa inderlig godt, men hun
skulde rigtig fortælle bedstemor ved leilighet, at Annikken hadde
sagt at hun døde av længsel her paa Blommedal, og at hun
var rasende fordi hun ikke fik lov at sitte i drengestuen og
spille kort med Sjøgren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
