Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Tænke sig til at jeg, Ebba, virkelig har en kusine som
elsker at sitte hos kusken og spille kort!
Ebba betragtet sig selv grundig i speilet: Ja, fin ser jeg
ut, tænkte Ebba, umaadelig fin!
Hagbart Vig var i grunden meget kjækkere end Arne. For
Hagbart hadde sagt igaar til Ellinor, at saa nydelig som Ebba
gik paa sine ben, hadde han aldrig set nogen gaa før. Og det
var jo ganske rimelig, for Ebba hadde lært at gaa av en
balletmester, og hvem hadde lært det her i denne elendige by?
Ebba kneiste med sit guldblonde hode og maatte atter se
sig i speilet.
Du verden for en storartet næse jeg har, tænkte Ebba —
og overlæbe!
Hun fik et glimt av Maren Anne og Annikken med skøiter
utenfor vinduet. De skulde ned til Blommedalstjernet.
Nedenfor parken paa Blommedal laa nemlig et stort tjern, som tidlig
frøs til. Det var den mest yndede skøiteis for byens ungdom.
Det var nu ikke andet end ærgrelser her paa Blommedal,
f. eks. det at hun ikke kunde gaa paa skøiter og ski, tænkte
Ebba, med kornblaa kjole, forgyldt belte og mit deilige haar
utslaat! Jeg var jo kommet til at se aldeles storartet ut!
Men sandelig om jeg vil sitte i Rosenværelset hos
bedstemor og det kjedelige menneske, frøken Duus, den hele
eftermiddag.
Nei, Ebba vilde ned og spasere paa isen. Gaa rigtig
nydelig med balltrin!
Det yrte av barn nede paa tjernet, de svævet bortover isen
i lange rundinger, gutter og piker, haand i haand i lange
rækker. Granskogen stod stor og mørk paa den ene side, paa
den anden side store, flate, snedækte jorder, og ret op
Blom-medalsparken med alle de fine løvtrær og busker, rimet og
og hvit som kniplingsvæv. Men hvad saa hun der?
Løp ikke Arne Vig og Annikken Prestgara der haand i
haand!
Ebba blev staaende og stirre efter dem.
Og Annikken lo.
Uf!
Længere og længere bortover løp de, fortere end alle de
andre. Men, du store komedie, hvor Annikken Prestgara løp
grusomt paa skøiter. Aldeles som en dromedar!
„Skal jeg trække dig paa kjælke, Ebba?" spurte Maren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
