Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
graate. De fire kusiner stirret paa hende, noget saa ulikt
Hilleborg fra skolen kunde de ikke tænke sig. Selve Maren
Anne saa litt raadvild ut.
Men bedstemor tok Hilleborg ind til sig: „Se saa, kjære
barn, ikke graat — du er jo mellem venner."
„Ja, det er jo det jeg graater for," hulket Hilleborg.
„Graater du for det?"
„Ja, for det er saa rart," — men saa lo hun et straalende
smil — „uf, hvor leit at jeg graater —."
„Var det ikke godt at du kom til bedstemor," sa
Lille-Annikken.
Hilleborg var paa Blommedal til sent paa kvelden og var
i et aldeles straalende humør. Hun løp fra det ene værelse
til det andet:
„Nei du verden hvor nydelig — nei her vilde jeg være
glad bestandig — nei du store kinesiske, hvor pent her er."
Selv Prinsekammeret, som Ebba foragtet saa dypt, opvakte
hendes høieste beundring.
„Aa, saa storartet, tænk forgyldt vaskevandsstel — jeg vilde
vaske mig uavbrutt — er det ikke deilig at sitte her og læse
lekserne, Ebba —."
Kusinerne fulgte efter Hilleborg alle steder. Alle hendes
beundringsrop moret dem kostelig. Hun var aldeles ellevild,
rutschet nedad det brede mahognigelænder fra anden etage, og
sang ute i forhallen saa det gav gjenlyd i det store rum. Det
var et rend i dørene saa Anne stuepike korset sig ute i
kjøkkenet: „Vorherre bevare frua i sin naade i alt dette leven,"
sa Anne stuepike.
„Du maa synge for bedstemor," ropte Maren Anne.
„Ja da," Hilleborg var øjeblikkelig villig.
Bedstemor saa litt skeptisk ut, men ved de første toner
vendte hun sig forbauset om.
Hilleborg sang med høi, ren, bløt stemme en gammel vise.
Maren Anne saa sig straalende omkring: Nu kunde de da se
at Hilleborg ogsaa dudde til noget —.
„Men kjære barn," sa bedstemor, „der har jo Vorherre git
dig en stor gave."
„Ja, far sier undertiden at jeg skal bli sangerinde, rren det
blir jeg vist ikke," lo Hilleborg.
„Si ikke det du," sa bedstemor, „Vorherre har mange
underlige veier."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
