Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
„End hosten til gamle mor da?"
„Aa, jeg synes den har letnet efter de draaperne frua sendte."
„Det var bra, Katrine, send op en av barnene til
Blommedal imorgen, som sedvanlig — og glædelig jul for dig og dine."
„Tusen tak, og glædelig jul for moren paa Blommedal."
Saadan gik det foran næsten hvert eneste av de smaa hus.
Sjøgren kjørte i sagte skridt, hvert øieblik kommanderte
bedstemor utenfor en trap: „Stop." Og saa ropte hun med sin
stentorstemme til nogen viste sig.
Øinene lyste paa de fattige koner med barn paa armen
naar de saa den mægtige skikkelse i slæden. Allesteder hvor
bedstemor kjørte, bragte hun glæde, og alle sammen blev
invitert til at komme til Blommedal næste dag.
Den sidste hytte var passert, og landeveien laa foran dem.
„Kjør saa paa, Sjøgren," sa bedstemor.
„Saa har jeg gjort denne julebytur dette aar ogsaa,"
vedblev hun.
Hun blev saa underlig og stille, saa alle barnene ogsaa
tystnet av.
„Det er rart at være gammel, barn," sa bedstemor, „det er
rart, og det er godt. Jeg vilde ikke være ung igjen som dere,
barn, nei, jeg vilde ikke."
Hvor rart, tænkte Maren Anne, tænk, at bedstemor heller
vil sitte der med rynker i panden og snart skulle dø, end at
være ung som os. Og jeg som synes det er saa deilig at leve
og bli til noget! Aa, du store — alt det jeg skal gjøre i
verden, tænkte Maren Anne med sine femten aar.
Det var næsten ikke mulig at komme av vognen med alle
pakkerne. Og bedstemor var den største pakke av altsammen.
Hun lo saa inden de fik lempet hende ut, at hun hadde taarer
i øinene, saa sløret maatte op og lommetørklæet frem.
„Husker du dengang, Maren Anne, for fire aar siden, da
jeg besøkte dere derborte paa Vestlandet," sa bedstemor, „og
alle sammen som bodde omkring, var samlet nede paa den
lille brygge for at se hvorledes bedstemor saa ut; det var jo
en begivenhet indi fjorden vel — og saa var det ingen som
kunde orke at løfte mig av baaten, og gaa kunde jeg ikke med
min daarlige hofte — og saa krøp jeg i land opover de runde
stenene. Det var en storartet ankomst, ikke sandt, Maren
Anne?"
ieg husker det godt, det var baade leit og latterlig paa
samme tid."
5 — Dikken Zwilgmeyer. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
