Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
at lyse litt op i al den sorgen her paa jorden. Hvis jeg ikke
i al skrøpelighet hadde forsøkt at gjøre det, saa hadde jeg været
et ulykkelig menneske, endda jeg har sittet som frue paa
Blommedal snart indpaa de halvhundrede aar.
Husk paa det.
Og endda ulykkeligere vilde jeg været om jeg nu ikke
hadde hat det evige livs haab, der lyser for mig saa sterkt at
det rikeste jordeliv synes mig som tant og usselhet at regne
mot det. Om ikke længe skal jeg lægge av mig denne gamle
kjolen, dette gamle legeme, — og saa skal jeg begynde med
noget nyt og herlig. Derfor sier jeg tak og er glad fordi jeg
er gammel. Og dette skal dere altid huske paa at bedstemor
har sagt."
Det var en høihet over bedstemor der hun sat, de fire
datterdøtre stirret paa hende. I alle de fire unge sjæle var
den tanke:
„Ja, vi vil være som bedstemor har sagt."
Og bedstemor tok sit glas og nikket til frøken Duus: „Tak
for alle dine milde ord i aarets løp — Duus —."
Snart sov hele Blommedal hin julenat. Maaneskinnet laa
blekt og festlig utover den store gaard med de mange hus,
over parkens og alléens rimete trær og busker og over de hvite,
snedækte marker rundt om.
BALLDAMER
Det hadde været barneballer over en lav sko i byen den
jul. Seks aftener i træk hadde Sjøgren kjørt kusinerne
paa ball. Og vond var han saa det forslog. Det gik i
susende trav hjemover hver eneste nat til Annikken Prestgaras
store fornøjelse.
Anne stuepike sat oppe og ventet, stod med lampe i
gangdøren mens de fik krabbet sig ut av sluffen, hadde ølost til
dem hvis de frøs, og klædte de fire balldamer av.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
