Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
— Men saa en ballaften gav bedstemor de fire kusiner en
lektion som de aldrig glemte i hele sit liv.
De var dengang buden til et av byens første handelshuser.
Der var sydd nye kjoler til dem alle, og fire par bronserte sko
av meget forskjellig størrelse var bestilt til de unge damer.
Lamperne over toiletkommoden var tændt inde i
soveværelserne, de nye kjoler laa utbredt paa sengene, det braket
i stivede skjørter naar de blev sluppet ned over hoderne paa
de sirlig kjæmmede balldamer. Og alle sammen hadde det
frygtelig travelt og var varme, røde og febrilske i det lumre
værelse.
Saa opdaget Ebba og Maren Anne at sypiken hadde glemt
belter til deres kjoler.
„Rasende ærgerlig," sa Maren Anne, „hvad skal vi nu
gjöre?"
Ebba stampet i gulvet og skjendte paa svensk saa det lynte
om ørene paa dem.
„Jeg har nogen hvite silkebaand om dere vil ha dem," sa
frøken Duus og skyndte sig ut for at hente dem.
„Uf, saan gammel forlagt stas," sa Maren Anne ærgerlig
— „jeg vil sandelig ikke ha nogen ældgamle baand paa denne
nydelige kjolen."
„Ha, ha," lo Ebba, „nei, hun maa aldrig indbilde sig at
vi vil gaa i hendes gamle ballstas."
Der var frøken Duus igjen med nogen gamle nydelige
silkebaand, som rigtignok hadde faat et gulagtig skjær av længe at
ligge gjemt i en kommodeskuffe.
„De har været meget kostbare," sa frøken Duus, „og de
er jo endnu nydelige; og vil dere ha noget parfym, her har
jeg noget deilig —."
Maren Anne skjøv fra sig: „Tak, jeg liker ikke parfym —
jeg kan ikke utstaa den — uf —."
Og Ebba lo himmelhøjt av silkebaandene:
„Ha, ha — kan De tro at vi vil gaa paa ball med saant
noget filleri — ha, ha — at De vil tilbvde os saant, frøken
Duus —."
„Nei i al verden, hvad skal vi gjøre," sa Maren Anne med
en rynke mellem øinene og vendte ryggen til frøken Duus.
Frøken Duus stod et øieblik stille, saa tok hun de gamle
silkebaand og rullet dem hurtig sammen, men hun skalv paa
hænderne.
Men der stod bedstemor i den halvaapne dør:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
