Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
„Det er mig, det er Mehl, det er postmesteren."
Stemmen kom nærmere: „Hvor er De henne da?"
Postmesteren skrek op igjen. Pludselig stod der ret foran
ham en liten pike.
„Men i al verdens tid, hvorfor gaar De ut i akeren da
postmester?"
„Akeren," sa postmesteren støtt, „er du fra sans og samling?"
„Hvorfor holder De Dem ikke i veien da?"
„Ja, du har godt for at snakke, du har kanske katteøine,
som ser i mørket —."
„Ha, ha."
„Kan du le i denne situation?"
„Ha, ha, ha."
„Nei, du er besynderlig — hvem er du?"
„Jeg heter Hilleborg."
„Jeg skal til Blommedal."
„Ja, det skal jo jeg ogsaa."
„Men kan du finde veien?"
„Ja da — men De har jo ingenting paa hodet, postmester?"
Postmesteren forklarte omstændelig at han hadde mistet
huen. Der tok Hilleborg sin egen skindhue av og satte den
paa postmesterens hode.
„Men — saa har du jo intet selv —."
„Aa, blaas i det," sa Hilleborg, „hold nu i min kaape."
Postmesteren holdt krampagtig fast i Hilleborgs lille gamle
kaape; de stampet sig frem med snefok og storm midt imot.
Endelig var de oppe i Blommedalsalléen.
„Du maa ikke slippe mig," sa postmesteren ængstelig.
„Kan De tænke det da, stamp ordentlig i, her kommer vi
til en vældig snefonn —."
„Du er min gode engel," sa postmesteren.
„Ha, ha, ha." Den lyse latter var saa velgjørende frisk i
stormen og mørket.
Naturligvis faar jeg mavebetændelse efter dette, tænkte
postmesteren, eller gigtfeber — nei, naturligvis blir det
lungebetændelse. Ja, han kjendte det alt —.
„I grunden er det gildt dette," sa Hilleborg pludselig.
Nei, at dette skulde være gildt, det gik dog over
postmesterens forstand.
„Der er lys, postmester, der kommer nogen med lygte."
Det var gutten fra Blommedal som kom stampende.
„Jeg skulde nok lodse dere frem, jeg."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
