Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
i
SLUTNING
Bedstemor var blit syk. Aftenen i forveien hadde hun været
ganske frisk, lagt sine kabaler, baade den som heter: Det
danske kancelli og Napoleonskabalen og alle de andre;
og siden hadde hun med høi røst læst høit en artikel om
Ruslands politik for sine fire ungdommelige tilhørere. Bakefter
hadde hun saa med megen skraasikkerhet utbredt sig over
hvorledes det hele vilde ende. Bedstemor var nemlig
umaadelig interessert for alt hvad der foregik paa jordens hele kreds.
De fire kusiner hadde latt bedstemors politiske funderinger
gaa ind av det ene øre og ut av det andet, og sat hver i sine
egne tanker.
Maren Annes sind rummet vaaren utover ikke anden tanke
end middelskoleeksamen. Om hun nu ogsaa vilde klare den
med glans. For det maatte, det vilde, og det skulde hun,
tænkte Maren Anne.
Ebba tænkte paa Arne Vig. At han møtte op utenfor
skoleporten hver eneste dag. Det maatte man nu vel kalde kurtise,
funderte Ebba — ak — tænk han elsket hende vist forfærdelig!
Og han var simpelthen storartet med det krøllete hode.
Det var rigtignok skam av bedstemor, tænkte Annikken
Prestgara, at hun ikke kunde la hende faa reise hjem, saa
mange penger som bedstemor hadde. Hun brydde sig ikke
det grand om det væmmelige Rusland som bedstemor sat der
og præket om — hun vilde bare hjem igjen, Annikken
Prestgara.
Men Lille-Annikken tænkte paa en skøierstrek fra skolen.
At hun hadde sat hele ryggen paa vinterkaapen til sin bedste
veninde fuld av kotiljongssløifer da hun gik hjem fra skolen —
mon hvad hun sa naar hun opdaget at hun hadde gaat saaledes
gjennem byen —.
Om morgenen tidlig kom frøken Duus saa underlig stille
ind paa deres værelse.
„Dere maa være stille," hvisket hun, „bedstemor er blit
saa syk i nat, der er sendt bud efter doktoren."
Det var tidligere end de pieide at staa op, men ingen av
dem hadde lyst til at bli liggende længere. De løftet
vandkanden saa forsigtig og gik paa taa.
Tænk at doktoren var hentet saa tidlig, da maatte jo
bedstemor være rigtig daarlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
