Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Saadan som bedstemor var, vil jeg ogsaa være, jeg vil være
saa snild jeg kan, og sand og hel, og tænke paa andre som
bedstemor har gjort —.
Ingen ting er saa sørgelig som begravelser, tænkte Ebba
— hvor forfærdelig sørgelig det er — og hun graat i sit
kniplingslommetørklæ.
Saa kjørte de tilbake til det øde Blommedal. Og to dage
efter var alle kusinerne spredt for alle vinde, i nord og syd, i
øst og vest; da de kjørte nedover til byen den sidste gangen
og saa op til den store gule bygning mellem de vaarlyse trær,
sa Annikken Prestgara paa sin rare maate:
„Jeg treger ikke paa at jeg har været paa Blommedal."
Saa maatte de alle smile, og vognen rullet bort med de fire
kusiner.
Men oppe paa Blommedal gik nu frøken Duus aldeles alene
og ryddet og pakket ind i det øde Rosenværelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
