Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
„Der hører jeg lyden til Erik," sa lille Kristoffer paa morens
skjød.
Der kom de allesammen, satte sig paa det ytterste av
stol-kantene og foldet de brune hænder.
De lignet alle moren, rødgule, brede og kraftige.
„Ja, saa er vi jo samlet," sa presten.
„Nei — Tilda."
„Aa Annikken, find Tilda."
Atter sank stilhet over den store sal med de blaablomstrede
vægger, over den stille far der midt ved bordet med det løftede,
aandfulde hode, og de sterke, fregnete gutter.
Annikken sprang gjennem en række værelser i det lange
hus. Der traf hun endelig den ældste søster. Hun krøllet
sig, hadde en tændt lampe med en krøltang sat op i
lampeglasset.
„Tilda, far skal holde andagt."
„Alt nu," sa den slanke unge pike med uforstyrrelig ro.
„Du maa skynde dig."
„Ja, jeg maa jo først bli færdig; du, er ikke denne
haar-fasongen nydelig — saan bredt ved ørene."
„Aa, jeg vet ikke, jeg."
„Du skjønner dig ikke paa nogen ting, ja jeg er jo nødt
til at være færdig vel."
— „Vi synger den gamle salme," sa faren. „Hav tak for
idag, Gud fader i himlen, som fremmet min sag!"
Prestens høie stemme lød ut i stilheten, de andre stemte
litt efter litt i med. Tilda høit og klart, Annikken dypt og
alvorlig, mens pikerne borte ved døren slængte i med nogen
skarpe toner. Guttene brummet ogsaa litt, men det var ikke
noget at tale om netop.
Faren læste dæmpet, men naar noget grep ham, særlig da
noget lyrisk skjønt, hævet han stemmen, og røsten skalv som
i rørelse.
Guttenes jernskodde hæler klampet atter ut av gangen.
„Du, mor, skal vi ikke gaa op paa heien i denne deilige
aften?"
„Jo gjerne, naar jeg har faat lille Kristoffer i seng."
Guttene vilde ogsaa være med, og Annikken og Magna.
Men Tilda maatte til byen — hadde lovt nogen veninder
— „du Annikken, laan mig hanskerne dine."
„Hvorfor det?"
„Jo, mine er saa stygge."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
