Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
„Ja du kan lægge bek paa at jeg julte ham," sa Nils,
„kjend hvor sterke muskler jeg har, akkurat som en rund bue,
saan skal egte muskler være, gut —"
„Nei, kjend paa mine muskler," sa Erik.
„Nei, kjend her," sa Svend.
Der blev en almindelig muskelundersøkelse.
,Jeg har da muskler jeg ogsaa," sa Magna og spændte sin
brede, lille arm.
„Det er ikke værst," sa Svend overlegent, „men det er nu
bare jentemuskler da," sa han henvendt til de øvrige.
„Ja naturligvis, forholdsvis," sa Erik.
Naa endelig, der var de ved land. Baaten blev fortøiet i
en fart, og allesammen tok paa sprang opigjennem de smaa,
stille gater. Smaabarn spilte jeppe og slog ball midt i gåterne,
og længer oppe i byen hang store fiolette syrenklaser utover
fortauget gjennem havestakittene.
„Kjend hvor de dufter," sa Annikken.
De andre fire unge næser snufset.
„Ja, her lugtet vist noget."
Saa tænkte de ikke mere paa det.
— Pastoren sat alt ved det runde bord midt i den store
sal, med salmebok og testamente og ventet paa sine barn.
Det var et langt, rolig, alvorlig ansigt, der han sat med
foldede hænder og stirret ut for sig. Han bar sit hode høit
og stirret ut som efter noget fjernt langt borte.
Hans kone sat paa en rørstol med den mindste lille gut
paa sit skjød. Borte ved døren sat de to tjenestepiker paa rad.
„Du mor, det er dog for galt at barnene aldrig passer
andagten."
„Ja."
Et øiebliks taushet.
„Aa ja, der kommer nok den tid da de ogsaa trænger Guds
ord," sa faren. Han saa fremdeles langt ut.
„Ja, du kan være viss."
Der var en slags bred tryghet over moren, rødgule farver,
litt sammensunken i figuren, men kraftig ro over det hele.
Der flöi en humle surrende ind av det ene vindnu, svirret
rundt i den store sal med de blaablomstrede vægger og de
gule dorer.
Naa endelig, der hørte de høie guttestemmer ute i gaarden.
Annikken var alt i døren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
