Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Endelig kom det med stor anstrengelse:
„Jeg er saa lei over at jeg ikke laante dig hanskerne, du
kunde saa gjerne faat dem."
„Kjære, er du vaaken — ja det var ikke meget elskværdig
gjort just."
I samme øieblik blev Annikken vred fordi Tilda tok det
paa den maaten, og tidde bomstille.
„Var dere oppe paa heien?" spurte Tilda.
„Ja."
„Uf, at du kan holde ut at gaa op paa den triste heien."
Ikke et ord til svar.
Og sirissene pep igjen ute i den lyse sommernat.
MORO
Det var eftermiddag. Sterkt solskin over lønnetrærne, men
skygge bak huset paa den aapne, sandede plads.
Prestefruen sat bred og hyggelig ved det store
stenbord og stoppet alle sine guttestrømper, med brillerne saa langt
som mulig ute paa den lillebitte, tykke næse. Annikken hadde
ogsaa en lang strømpe trukket opover den ene arm, men Tilda
laa i hængekøien og viftet sig med en Aftenpost.
„Jeg rører mig ikke i denne varmen," sa Tilda, „aa gyng
mig litt, Magna."
„Gyng dig selv," sa Magna og stoppet fingrene i ørene for
at kunne læse mere uforstyrret.
Myggene surret i store flokker der høit oppe under det
tætte løv, og luften dirret av varme over hustaket.
En frisk ung pikestemme spurte bak hjørnet:
„Er Tilda hjemme."
Der kom de op paa gaardspladsen. To unge piker med
røde, friske kinder, krøllet pandehaar og smaa næser.
„Goddag, vil du være med paa en tur, Tilda, vi skulde
spørre fra Iversen."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
