Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 16
Jo, det var nogen deilige veninder! De brydde sig jo ikke
det spor om hende, nogen av dem.
Annikken forstod sig ikke selv mere. Hun hadde faat
saadan længsel i sig efter at folk skulde være snilde mot hende
og være litt glad i hende.
Saan hadde hun aldrig hat det før. Hun hadde været
likeglad med alt saant noget, bare løpet med de yngre brødrene
hele dagen, fisket og rodd som en kar, og kommandert og
regjert i baaten. For det kunde hun.
Derfor var det ogsaa at hun var blit hetende sjømand Røst.
Men nu var det rare skedd at sjømand Røst helt var
forsvundet.
Det var med en eneste gang blit saa saart og leit at hun
ingen veninder hadde, og at ingen brydde sig om hende.
Aa — og saa forfærdelig leit det var at bli voksen.
Likesom en stor uavvendelig ulykke, som nærmet sig og
nærmet sig, — og som hun maatte op i.
At voksne, gamle folk kunde holde ut at leve!
Nu var hun sytten aar om tre maaneder, du store alverden
hvor gammel hun var.
Tænk at Iversen, som var saa grulig gammel, vist over
tredive aar, kunde holde leven og le saadan av ingenting.
Og at Elly og Milly og Karen, ja Tilda ogsaa kunde gjøre
sig saa til for den gamle Iversen!
For de gjorde sig til!
De lo ikke saan av al ting naar de var alene sammen med
andre unge piker.
Nei det var saa ufattelig altsammen. Bak deres ryg lo de
jo forfærdelig og gjorde nar baade av Iversen og Mosling og
Rode og Per Krafft ogsaa. Og naar de var sammen med dem,
saa likte de det bare nogen av herrerne saa paa dem.
Annikken funderte sterkt med det lyse, brede ansigt.
Ja, jeg vil ikke være saan, tænkte hun. Ikke vil jeg være
saan, og ikke kunde jeg heller, om jeg end vilde.
Nei, hun vilde følge med guttene op i heien og lage fos!
Det vilde hun, det var da moro det.
Grave kanaler og lede alt vandet fra myrene deroppe ned
i det bassæng de hadde gravd ut, bygge dæmninger, og saa,
naar hele bassænget var fuldt, la fossen buldre og styrte
nedover den stupbratte hei.
Svend, Erik og Nils forsynte sig med hver sit bokstavelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
