Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
I
LINA GRÆSVIG
Efter hin eftermiddag kom Annikken og Lina Græsvig ofte
sammen. De møttes oppe i heiene og sat og saa utover
havet, eller spaserte oppe i skogen. Helst gik de veier
hvor de visste at de ingen møtte.
De talte mest om Gud og grundet paa livets store
spørsmaal. Lina Græsvig hadde læst meget i farens efterlatte
teologiske bøker. Annikken hadde ikke befattet sig med denslags,
hun hadde ført et friskere barndomsliv end Lina, men der var
næsten ikke gaat en dag i hendes liv uten at hun hadde hørt
faren paa en eller anden maate tale om sin længsel efter det
andet liv og frigjørelse fra alt hernede.
Det var især et bibelsprog han elsket: Borte fra legemet,
hjemme hos Herren! Hun hadde hørt ham citere det, atter og
atter, inde paa sit kontor naar han trodde sig alene, og ute i
haven de lange sommerkvelder.
„Borte fra legemet, hjemme hos Herren —"
Denne dype længsel rørte ved noget i hendes hjerte hun
ikke kunde forklare sig selv. Og hun møtte Lina Græsvigs
sterke religiøse trang i stor forstaaelse.
„Undertiden sitter jeg paa bedehuset og venter paa at jeg
skal bli vakt," sa Lina uskyldig, „jeg tror likesom at det er
noget som skal falde ned over mig."
Annikken var mere nøktern. „Nei, det er noget vi maa
oparbeide selv i vor egen sjæl," sa hun stille.
Lina Græsvigs mor var et orakel for datteren i smaat og
stort. Datteren lignet hende paafaldende, men hvad der hos
Lina var yndefuldt og slankt, var haardt og tarvelig hos moren.
Hun talte litet, og der var et stort alvor over hende. Øinene
var store og lysende, men munden streng og kindene indhule.
Hun hørte til en frimenighet, men hun vilde at datteren skulde
konfirmeres i statskirken, saa kunde hun siden selv vælge.
Mange tause, alvorlige mennesker møttes stadig i de låve stuer
hos Lina Græsvigs mor. Fra gaten hørte man ofte salmesang
derinde.
Det var noget nyt for Annikken at komme derned, og hun
følte sig til en begyndelse likesom beklemt, men snart vænte
hun sig til det og likte at komme der.
Men altid var hun likesom litt ræd for Linas mor med det
alvorlige, sørgelige ansigt. Det var som Gud altid sat oppe i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
