Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
himmelen med et stort ris. Den Gud hendes far længtet til, var
ikke saan. Han gik der lys og glad, ofte i rørelse med vakre
ord om Guds deilighet og vidunderlighet.
Naar hun kom fra den låve stue nede hos Græsvigs, hvor
solen tidlig gik bort, og kom hjem i den lune, gammeldagse
have mellem de højstammede, mørkerøde roser, hvor reseda
og abrod duftet i de lyse sommerkvelder, og faren gik med sin
lange pipe op og ned ved spiræahækken og citerte digte
halv-høit for sig selv der var noget saa lyst over det hele —
da maatte hun altid tænke paa Lina Græsvig, som sat aften
efter aften i det mørke bakværelse op mot heien. Eller ogsaa
paa bedehuset — tætpakket, varmt, med tunge bønner!
Hun blev saa saar om hjertet, likesom saa beklemt og
vemodig.
Men den næste dag, naar hun traf Lina Græsvig, kunde
denne komme saa glædesstraalende mot hende:
„Aa, men igaar læste jeg vel noget deilig i Davids salmer,
du maa læse det du ogsaa — er det ikke deilig?"
Hvor glad hun ser ut, tænkte Annikken.
Og Lina talte, mens øinene lyste:
„Tænk undertiden, du, kan jeg bli saa jublende glad, saa
jeg formelig kjender hvor det triller gjennem mig, fordi at —
fordi at —"
Med en eneste gang blev hun genert og vilde ikke fortsætte.
„Si det da," bad Annikken.
„Fordi jeg skal komme til Gud," sa Lina sagte og blev rød
over hele ansigtet, „tænk, saan kunde jeg ikke tale til andre
end dig," vedblev hun hurtig, „ingen andre vilde forstaa det" —
Tilda og alle veninderne hadde sin største moro av dette
Annikkens nye venskap.
„Er hun saa morsom?" spurte Elly.
„Aa nei," sa Annikken.
„Nei, hun ser ikke egentlig ut som hun kunde si to ord,"
sa Milly.
„Hun ligner Rafaels madonna," sa Tilda.
„Du mener at hun er kjedelig, naar du sier at hun ligner
en madonna," sa Annikken.
„Ha, ha," lo de alle.
„Ja, for madonnaer er altid ubevægelige og pene," sa
Annikken, „men hun er meget mere værd end alle dere tilsammen,
det skal jeg bare fortælle dere."
„Ha, ha, ha," lo de alle igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
