Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
„Nei, Annikken Prestgaren er lik bedstemor," sa Maren
Anne.
„Hun heter ikke Annikken Prestgaren, hun heter sjømand
Røst," sa Erik.
„Hvad er det du sier, lille fætter Erik," sa Maren Anne
forbauset.
„Jo, hun er saa flink i baat, og saa er hun saa grov til at
rope," sa Erik.
„Kjært barn har mange navn," sa Maren Anne smilende.
„Nei det er ikke saa at forstaa," sa Annikken brydd, „det
er bare guttene som kalder mig det dumme navnet."
„For et deilig hjem du har, Annikken," sa Maren Anne,
„her er likesom saa frit og fortryllende gammeldags."
„Ja, her er kanske det," sa Annikken troskyldig.
Kusinerne hadde ikke sovet om natten, og var trætte.
Annikken og Tilda fulgte dem op paa kvistværelset hvor de skulde
ligge.
Der var den samme friskhet og renhet, hvite broderte
omhæng paa toiletbordet, og et stort blomsterglas ved hver seng.
De fine laken paa de opbrettede senger laa der med de skarpe,
snorlike bretter efter rullingen. Og ut gjennem det store
kvistvindu saa man ret tilhavs, derute hvor morgensolen glitret.
Maren Anne var i en begeistring.
„Aa dette er noget andet end Kristianiaværelser," sa Maren
Anne, „hvad sier du, Ebba?"
Ebba var noget kjøligere i sin ros og passet paa at faa den
bedste seng for sin part.
De forsikret begge to at de ikke kunde tale ti ord av bare
træthet, og saa blev allikevel Tilda og Annikken sittende
deroppe under ustanselig passiar i to timer.
Men guttene og Magna var utenfor nøklehullet og kikket
og lyttet, da det varte saa altfor evig længe inden de merkelige
kusiner kom ned igjen.
Det viste sig temmelig fort at Tilda og Ebba passet
ud-merket sammen. Der var ogsaa en umiskjendelig familielikhet
mellem dem. Tilda følte sig smigret naar det blev sagt at de
lignet hinanden.
Der begyndte nogen herlige dage.
Annikken straalte, travet om med lange skridt, slængte med
armene og var henrykt over Maren Anne. De fisket og badet,
laa i lyngen og sov middagssøvn med himmelens skinnende
hvælving til loft, og var ellevilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
