Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
„Ja, det skal han være blaa for at tro, tænkte Annikken
og knep munden sammen; jeg vil si det til ham i denne dag.
Efterat Annikken hadde tat denne bestemmelse, gik hun
bare og lurte paa en leilighet til at gjøre op regnskap med Per
Krafft.
Nei, aldrig kunde hun træffe ham alene. Hver dag saa
hun ham rigtignok paa dampskibsbryggen, hvor de unge pieide
at samles, mest av den kompletteste mangel paa noget andet
at foreta sig. Det var jo altid nogen passagerer at kritisere og
le av, og de unge damer syntes ogsaa det var litt morsomt at
bli set paa i kikkert av de flotte handelsreisende ombord, som
stod to-tre meter fra dem.
Men Annikken kunde aldrig træffe Per Krafft alene.
Ja saa gaar jeg op til ham hjemme, tænkte Annikken.
Det var en morgen tidlig hun gik derop. Hun hadde
ligget vaaken og tænkt nøie over alt hvad hun vilde si. Først
vil jeg si det, og saa vil jeg si det og det.
Hun traf madam Tausen ute i haven.
„Nei, hvor inderlig hvgeelig at De ser indom da, frøken
Annikken."
Annikken blev blodrød over hele det brede ansigt.
„Kan jeg faa tale med Per Krafft," sa hun genert.
I samme øieblik angret hun paa at hun var gaat derind.
Aa, hvor hun angret! Madam Tausen gik ind i gangen for at
rope paa Per.
Jeg tror jeg løper — tænkte Annikken — jeg løper, jeg
løper — men det vilde vist være flaut.
Der var Per alt i døren. Madam Tausen ogsaa, hun vilde
øiensynlig gjerne vite hvad det var som stod paa. Per Krafft
saa genert ut, næsen lugtet ikke det spor gammelost.
„Kan jeg faa tale med dig?" sa Annikken blodrød.
„Det er mig en glæde," — Per Krafft bukket.
Slik som han kan finde ord, tænkte madam Tausen og saa
beundrende paa Per.
„Værsgod, sæt dere her," sa hun høit og pekte paa en
havebænk.
„Jeg tror vi heller gaar ned i haven," sa Per efter et blik
paa Annikken.
„Ja," sa hun hurtig.
Hvis jeg ikke likte a saa godt, vilde jeg tro noget av hvert
efter det der, tænkte madam Tausen. Hun hadde sat begge
hænder i siden og stod og saa efter dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
