Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
BREV FRA EBBA TIL TILDA
Kjæreste Tilda!
Du har kanske ventet paa brev — tænk naar jeg tænker
efter, er det snart en maaned siden jeg reiste fra dit yndige
hjem ved havet. Men jeg skal si dig at jeg har været, er og
vil bli umaadelig optat i lange tider — og at skrive breve er
og forblir min pest. Jeg skulde altsaa takke for mig, sier min
mamma; min bedste tak sender jeg onkel og tante og alle
barnene. Og — elskede Tilda — du forstod mig vist ikke i det
sidste. Det var likesom en sky mellem os — men nu er skyen
borte. For du trodde kanske at jeg var indtat i student Krafft.
Ikke mer end som saa — forsikrer jeg paa mit æresord. For
paa jernbanen hjemover, nei — der traf jeg mit ideal! Aa
hvad det er for en følelse, Tilda! Altfortærende vil jeg kalde
den! Han er lys som en gud og tilogmed officer! Og han
kjender min tante her i Stockholm, saa vi vil møtes ofte! Døm
saa om hvilken vinter jeg gaar imøte! Jeg saa ham alt paa
perrongen i Kristiania, og han saa paa mig — ja du gjør dig
ikke idé om hvorledes — i det hele tat vet du vist slet ikke
hvorledes en officer kan se! Studenter er intet, kjæreste Tilda,
det vet jeg nu. Engang aapnet han døren for mig ind til
ventesalen, og saa mig dypt ind i øinene. Det var begyndelsen.
Siden hadde jeg en himmelsk, rent ut himmelsk jernbanetur!
Student Krafft er visket ut, som med et viskelær, av mit
hjerte — aldeles — forsikrer jeg dig. Jeg tænker aldrig paa
ham mere, og jeg har aldeles ikke i sinde at sende ham mit
fotografi. Han er ikke pikant engang! Nei han er pikant du!
Han snor sine moustacher overvældende. Elskede, kjæreste
Tilda, jeg skriver snart til dig igjen og fortæller dig videre
hvorledes dette henrivende bekjendtskap utvikler sig. Tænk
han har set mig i vinter engang — i teatret; — og han har
siden den tid ikke kunnet glemme min profil. Jeg lignet en
græsk gudinde, sa han, men navnet sa han saa fort at jeg ikke
opfattet det — sandt at si har jeg aldrig hørt det gudindenavn
før heller — men jeg blottet mig ikke — men hvad synes du
om den tanke at jeg ligner en gudinde! Kjæreste Tilda — aa
hvor jeg likte dig godt. Kjæm altid dit haar nedover ørene,
for da er du mildest talt henrivende.
Næste gang du skriver, er du maaske forlovet med student
Krafft. Han beundret dig — men o — hvor min officer er
11 — Dikken Zwilgmeyer. iy.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
