Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
ANNIKKENS KONFIRMATIONSDAG
i
Konfirmationsdagen nærmet sig, og Annikken gruet ikke
længer saa meget som hun før hadde gjort.
Det var jo ikke noget leit at hun skulde love at holde
sig til Gud. For det vilde hun gjøre hele sit liv, ja hele sit
liv. Fra hun var liten pike hadde hun altid villet det, men
nu, siden Lina Græsvigs død, visste hun saa soleklart at hun
vilde det. Det er da bedre at vælge det som er noget, end
det som intet er, tænkte Annikken.
Og Maren Anne hadde sagt at hun nok skulde greie for
hende, saa hun kunde komme ut og lære noget i verden og
bli til gavn for andre.
Men hvad det skulde være, spekulerte Annikken paa hver
eneste dag.
Jeg passer ikke til at lage mat, tænkte hun, for jeg er saa
slumset at jeg vilde slaa istykker alt det stentøi og glas jeg
fik fat i. Og ikke passer jeg til at lage sauser eller kremer
heller, for saadan fin mat kan jeg ikke like.
Og ikke passer jeg til at sitte og skrive paa et kontor, for
da er jeg sikker pa^ jeg ikke kunde puste tilslut. Og læse
med smaabarn er jeg ikke taalmodig nok til, jeg kom til at jule
dem op fort væk allesammen.
Og bli student som Maren Anne er komplet umulig, for
jeg har jo ikke hode.
Nei, Annikken visste ingen ting hun passet til.
Hadde jeg været gut, tænkte Annikken mismodig, saa vilde
jeg blit sjømand. Ja enten sjømand eller prest. For det maatte
være deilig, likesom far, at gaa rundt og trøste og hjælpe alle
dem som var syke og rædde og skulde dø. Forresten maatte
det være noksaa gildt at staa og præke paa prækestolen ogsaa,
tænkte Annikken.
Men det er jo noget tøv, for jeg er jo bare en pike. Og
Annikken tænkte efter hvad det var hun kunde bedst i verden,
og det var at ro, sage ved og lære digte utenad.
Men ingen av de tre ting kunde jo hjælpe hende til at bli
noget i verden.
Det var lørdagen før konfirmationsdagen. Alle de yngre
søskend var umaadelig interesserte i alle de buketter og
presenter som litt efter litt arriverte. Alle guttene hadde sin
faste utkiksplads paa hjørnet av huset; hvis de saa nede i gaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
