Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
saa en buket i det fjerne, løp de hovedkulds over hinanden ind
for at melde dens ankomst.
„Buket fra Svendsens, Annikken."
„Du, en diger buket fra fru Holm, Annikken."
„En pike med en hvit pakke, Annikken, present kan du
vite."
Og Magna holdt alle veninderne ned gjennem gåterne å jour
med hvor mange broscher Annikken hadde faat.
„Nu har hun faat tre," meldte Magna.
„Nu har hun faat fem."
Tilslut laa hun flat nedover gaten for at melde at nu var
den ottende brosche ankommet.
„Aa gid," sa alle Magnas veninder.
Der var kommet guldarmbaand fra Ebbas forældre og koraller
fra Maren Anne.
„Det er saa altfor fint, hvad skal jeg med denslags," sa
Annikken.
Der blev bakt og stekt i kjøkkenet, og der lugtet rent og
festlig over hele huset med rene gardiner og blankpudsede
ovner. Og Tilda lukket sig inde paa sit værelse for at sy paa
den nydelige toiletputen til Annikken.
Annikken følte sig saa besynderlig rar, likesom det slet
ikke var hende som gik omkring og var hovedpersonen, men
et andet ufølsomt menneske som idag var stukket i den
stor-rutete kjole. Ikke gruet hun mere, ikke var hun glad, og ikke
bedrøvet heller, det var likesom det hele slet ikke angik hende.
Men skulde hun valgt, saa vilde hun igrunden nødig ha
undværet det ogsaa.
Om aftenen ved husandagten bad faren særskilt for hende
som imorgen skulde avlægge det alvorlige løfte. Og det likte
hun nok godt, men det var saa leit at alle brødrene og Magna
stirret paa hende for at se hvorledes hun tok det.
Og faren klappet hende paa hodet da hun sa godnat, og sa:
„Gud velsigne dig" — og det var ogsaa saa rart.
Den næste dag var det stygt veir, graa, drivende skyer,
regnslaps og søle og gule, nedfaldne blade. Én for én kom
konfirmantene gaaende til kirken. Smaa gutter i altfor store
klær, med hansker paa hænderne, som de aldrig før hadde hat.
Smaapikerne var gjennemgaaende større, med sorte kjoler og
hvite skjørter, som braket naar de gik, krøllet og merkelig
ut-pyntet paa hodet. Hadde de baade far og mor, gik de midt
mellem begge forældrene. Var faren tilsjøs, kom moren alene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
