Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Hun fortalte den lyttende kreds av damer, to konsulfruer
med stanglorgnetter, om et barn som nylig var død meget
pludselig.
„Barnet la sig friskt og raskt om aftenen," fortalte madam
Tausen meget pyntelig, men her blev hun grepet av sit emne
— „aa om maarraen, saa laa ungen dau," fortsatte madam
Tausen med den største freidighet. Stanglorgnettene viftet sig
nervøst, og borte i kroken kniste guttene.
Svend, Erik og Nils hadde veddet om hvor mange kopper
chokolade og glas vin de kunde drikke; de hadde sine egne
private oplag av kransekaker bak blomsterpotterne i
vindus-karmene, og syntes at konfirmation var den største moro som
fandtes i verden.
„Skynd dig og konfirmer dig du ogsaa snart," sa Svend til
Magna.
„Ja, gid det var saa vel," sa Magna. Hun eide aldeles
ikke Annikkens sky for at bli voksen. „Aa gid, tænk at faa
ur og egen paraply!" sa Magna.
Og litt efter litt tømtes værelserne for de fremmede, der
blev ikke andre igjen end gamle frøken Weyergang med falskt
pandehaar og strikkepose, hun skulde være til aftens.
,Ja nu er du voksen, barn," sa gamle frøken Weyergang
til Annikken, „og nu begynder moroen, men nu begynder ogsaa
sorgene, og jo ældre du blir, blir det mere av det sidste og
mindre av det første — men endda vilde jeg ikke være paa
din alder, barn," frøken Weyergang slog fra sig med begge
hænder:
„Bevare mig vel — nei nei —"
Saa var Annikken konfirmert og gik ut i livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
