Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Tænk at hun hadde gruet for dette, som var det deiligste
hun hadde oplevet!
Hjemme var det saa stille og høitidelig, og alle tok hende
i haanden, pikerne ogsaa. Hun sat ved siden av faren ved
bordenden, og hendes smaasøskend talte sagte ved bordet av bare
høitidelighet.
Om eftermiddagen kom visittene. Halve byen kom der.
Annikken var fortvilet over at være hovedpersonen, og stod
flammende rød og genert midt paa gulvet. Folk trykket og
trængte, pikerne svinget sig frem med store chokoladebretter,
og der var et sur og et snak og en latter —
Utenfor silte regnet ned, men vinduene var dugget indenfor
av varmen, hele den store gang var fuld av drivvaate
paraplyer og kalosjer.
I sofaene tronet byens fineste fruer i visithatter og hansker.
Pludselig saa Annikken madam Tausen i døren. Hatten sat
paa skjæve, og det ene øie knepet igjen.
Hun vakte en del forbauselse, hun var ellers sjelden at se
ved denslags anledninger.
„Hvor er konfirmanten, hvor er min egen jente?" ropte
madam Tausen.
Passiaren tystnet av for at de bedre kunde høre hvad
madam Tausen sa.
„Gratulerer med handlingen," sa madam Tausen, „og Guds
velsignelse paa veien, kraft og mod og hjertelag har Han git
dig paa vuggen — hvad vil du saa mer?"
Madam Tausen klappet Annikken paa skulderen.
„Og hilsen fra Per! Han skriver til mig: Tante, skriver
han, kjøp en ting til Annikken, det peneste du finder, skriver
han. Og jeg har været i begge guldsmedbuene — her har
du det fineste jeg fandt!"
Annikken var blit blodrød under denne madam Tausens
tale, og saa for sine øine en tyk guldring med en blaa sten.
Den var smagløs, men Annikken fandt den nydelig.
„Sæt den paa dig straks," sa madam Tausen, „jeg tok den
stor," vedblev hun, „for jeg vet du har store hænder, ikke
noget pjankeri."
Saa kom madam Tausen tilsæte mellem fruerne og blev
med en eneste gang dame.
Det kunde stikke hende undertiden, og der sat hun og
talte fint. Men ret som det var dumpet hun uforvarende
tilbake igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
