Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bare ikke onkel Eilert vilde gaa — det var saa deilig saa
længe han stod der nede paa bryggen og snakket op til
hende, der hun stod høit oppe paa dækket.
Gid, hvor mørkt det var — men klokken var jo ogsaa over
elleve. Aa du, saa mange mennesker! Slik som de trykket
og snubbet til hverandre. Og ropte og snakket høit. End alle
de kufferter som kom ombord! Der kom nogen barn ogsaa,
en pike paa hendes alder! Gid for et leven!
Men nu saa hun jo ikke onkel Eilert mere.
Jo der var den høie floshatten hans og frakkekraven brettet
op, og stokken hadde han stukket i lommen, den stod ret
til-veirs. Han var pen, onkel Eilert — han lignet far. Slik som
hun husket ham! Nu ropte han noget op til hende, hun hørte
det næsten ikke, for der var en klokke som ringte saa bestialsk,
og folk skubbet græsselig.
„Nu ringte det tredje gang," ropte onkel Eilert, „vær nu
kjæk pike, Maja — gaa ned og læg dig straks."
„Adjø, onkel Eilert — adjø — ad—j—ø—"
Der rørte dampskibet paa sig, længer og længer bort seg
det fra bryggen. Endda det var mørkt, var det nogen som
viftet, men onkel Eilert viftet ikke — der stod han ytterst paa
bryggen like under gaslygten — stokken stod ret tilveirs op
av lommen hans, nei nu saa hun ham ikke mere.
Tænk nu var hun ganske alene! Paa hele dette store skibet.
Og hun kom ikke frem til bedstefar og bedstemor før imorgen
middag.
Hun stod og stirret indover mot byen. Rader av lys,
som de var trukket paa en snor derinde i mørket, og prikker
av lys strødd utover — gid, alle de lys — det var likesom
stjerner var nede paa jorden. Du, aa du, hvor de skinte!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
