Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Endda trykket og skubbet folk sig frem og tilbake paa
dækket med haandkufferter og plædremmer — men litt efter litt
forsvandt de. Ingen snakket til hende. Og saa belgmørkt det
var over sjøen.
Onkel Eilert hadde fulgt hende ombord og faat fat paa en
opvartningsjomfru nedenunder, og hun saa at onkel Eilert gav
hende en krone.
Hvor grusomt det var at være saa alene! Men nedenunder
var det straalende oplyst, og herrer sat paa røde plysjes sofaer
og brusket med aviser, og det klirret saa morsomt i lamperne
og dunket og rystet i skibet, og der blev ledd og snakket bak
de grønne gardiner foran kahytdørene.
Ingen var alene uten hun. —
Der kom opvartningsjomfruen. „Var det ikke dig som var
med den unge herre? — Her er køien i damesalongen."
Der var fem damer derinde; to var allerede fornærmet over
al ting. Den ene var gyselig skjeløiet.
Mors pene haandkuffert stod i en underkøie — uf tænk at
hun skulde klæ av sig her mellem alle disse fremmede damer.
Pludselig stirret den skjeløiede dame bort paa hende:
„Hvad mening er der igrunden i at du som har unge ben,
skal ligge i en underkøie — du kan godt bytte med mig — barn."
Ja — det kunde hun jo godt.
Den skjeløiede dame krøp ind i hendes køie: „Se saa —
spark mig nu ikke i hodet naar du kryper op i din køie."
Og en anden dame med sorte øine i et flatt ansigt sa: „Du
lille pike — gaa ut i salongen og find mit plæd."
Ja gjerne det.
„Du lille pike — gi mig den væsken der — knus da ikke
den hatten —"
„Har Dem ondt i benet, De?" spurte en dame fra den
anden sofa.
„Jeg har ondt i to ben," sa damen med det flate ansigt,
og saa yderlig forurettet ut.
— Tænk det maatte hun le av, efterat hun var krøpet op
i sin køie. Likesom hun skulde ha fler end to ben!
At hun kunde le av noget saa litet naar hun var saa
bedrøvet. Nei hun vilde ikke le, hun vilde sørge. —
Hun vendte sig helt rundt i køien, saa hun laa paa maven,
ansigtet boret hun ned i puten.
Hvorlænge var det siden det forfærdelige hændte nu? Ikke
fjorten dage engang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
