Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
for havegjærdet og kaster lange øine ind — ja — du behøver
slet ikke at si et eneste ord." —
De gik gjennem nogen smaa bratte gater. Det var saa
stille alle steder, bare en og anden kone som stod i en dør,
eller en gammel dame med kappe som lukket op et vindu.
Men bedstefar snakket til dem alle. „Her har vi hende,"
og viste hende frem.
De visste om hende allesammen.
„Herregud," sa de gamle damer med kapper paa hodet, og
saa nikket de og smilte og sa: „Velkommen til vor by."
Bedstefar snakket uavbrutt. Men ikke et ord om far —
og det var rart; men det var godt ogsaa — for da hadde hun
graatt forfærdelig.
Pludselig dreide bedstefar ind i en have. „Ja nu er vi
hjemme, skjønner du," sa han.
Der laa et langt enetages, gult hus — det var ikke værst
pent — men det var saa rart — huset hjemme i Nordland,
deres eget hus, var meget penere.
Og der kom en liten hvit, fet bikje farende, som snuste
paa hende, og inde i stuen sat bedstemor. Hun var høi og
svær; selv naar hun sat, var der noget majestætisk ved hende.
Og saa store hornbriller med nogen skarpe vaakne øine bak.
Du hvor bedstemor stirret.
Hun tok tøiet av hende, men hun graat ikke.
Bedstefar gik rundt dem begge to og sa bare „Ja, ja" —
mere sa han ikke.
Men undertiden var han borte i krokene og pudset sin næse
saa det smaldt.
Saa kom der en gammel dame ind med rart sort haar, det
var næsten som det ikke var haar. Tænk hun neiet. „Det
er tante Nille," sa bedstefar.
Tante Nille var grulig flat og tynd, i sort kjole med
agat-brystnaal.
„Herre Jemini," sa tante Nille, „ja alt det som kan hænde
i denne underlige verden." Saa sa hun ikke mere, men
begyndte at strikke.
Der var stort teppe over hele gulvet, og en stor
gammeldags ovn, som bedstefar uavladelig puttet bjerkekubber ind i.
I det ene hjørne var et ur i en lang kasse; det tikket saa høit
og allikevel saa bedagelig og langsomt. Tik — tak — tik — tak.
Saa reiste tante Nille sig og røkte med røkelsepapir, men
den lille hvite hund snuste fremdeles paa hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
