Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
vil jeg gjemme i et andet skrin med nøkkel, og den nøkkelen vil
jeg ha i lommen bestandig.
I denne boken vil jeg skrive om alting. Alle mulige ting
vil jeg skrive om. Og saa vil jeg sende den til Josefa. For
jeg er forfærdelig alene, skjønt bedstefar er snild. Men det
er akkurat som jeg er paa en flat øde ø uten nogen støtte paa
nogen kant, saa stormen kan blaase mig overende. Dette vilde
jeg ikke si til nogen, kanske folk vilde le fordi jeg synes det
er saan. Jeg tror ikke jeg vil sende boken til Josefa heller.
Nei jeg vil ha den aldeles alene, for da kan jeg skrive alle,
alle ting. Jeg tænker ogsaa meget paa Andreas, at vi ofte var
uvenner da vi var sammen. Vi var nok venner ogsaa, men
det hørtes som vi ikke var venner. Og det angrer jeg usigelig
paa. Og jeg tænker paa det lyserøde ansigtet hans og paa den
fregnete næsen hans, og jeg synes han er den eneste jeg hører
sammen med i verden. Og saa var vi ikke venner engang.
Jeg tok ikke ost paa mere end et stykke til frokost. For det
var leit. Saant tænker man ikke paa naar man er hjemme.
For man er likesom paa en reise naar man ikke er hjemme.
Det er det at det ikke er trygt naar man ikke er hjemme.
Men saant forstaar man ikke naar man ikke har oplevet det.
Men da forstaar man det med en eneste gang. Bedstemor er
likesom saa undersøkende i øinene, hun ser og ser paa mig.
Hun ser skarpt. Tænk om jeg sat slik og undersøkte hende
— men det har jeg ikke det spor lyst til.
Her er saa stille at jeg kan høre at her er stille–-.
Der var Prosgaard i døren. „Ja nu er nok strikketøjet
istand nedenunder," sa hun, „det er bedst at komme paa
minuttet, for Dommernes bok er ualmindelig vrien at læse i idag."
„Jeg kan ikke strikke."
„Naa du store kinesiske — det tror jeg er et kapitel som
ikke forekommer i Dommernes bok."
„Er bedstemor streng?"
„Streng — du kan da vel se at der sitter en liten
lyslevende engel bak hvert øielok der, spør bedstefar — han ser
englene hver dag, han."
Nei den Prosgaard var da latterlig. De fulgtes ad ned av
trappen; da Maja gik ind av døren, hvisket Prosgaard:
„Kom ut i kjøkkenet siden — jeg tænker du trænger litt
dessert efterpaa."
Der laa et sort strikketøi paa bedstemors sybord.
„Her er et haandarbejde til dig, barn," sa bedstemor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
