Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
„Naturligvis," sa Prosgaard, „først fruer og siden
skipper-madamer."
Prosgaard gik i tyk gammel plysjkaape, lignet en flodhest
og hadde hat med ørelapper.
„Først er vi pokket nødt til at gaa til fru Mally," sa
Prosgaard, „men siden skal vi ha moro, saa er det ingen pardons
anseelse, saa gaar vi den veien høna sparker."
„Hun bor fint, som du ser," vedblev Prosgaard da de gik
op ad trappen i fru Mallys leilighet, „guld paa vægger, og
malte blomster i taket, og silke paa stoler — men hvad hjælper
det altsammen, hun gjør likesom du igaaraftes — hun læser
for meget i Jobs bok."
„Hvorledes det?"
„Aa, hun synes vel at Vorherre kunde git hende endda
nogen flere silketrukne stoler, tænker jeg." Prosgaard ringte
kraftig paa.
„Værsgod, fruen er vist i kabinettet."
„Nu maa vi være fine," hvisket Prosgaard, og gik frygtelig
stiv gjennem en elegant stue, dukket under portieren og
gjennem nok en stue. Inde i kabinettet laa tante Mally paa en
sofa.
„Naa, saa der er dere," sa tante Mally. Hun var i
blek-blaa morgenkjole.
„Saa det er Maja," vedblev tante Mally, „bevares hvor
frisk du ser ut, barn! Du ligner ingen av os, du ligner din
fars slegt — og det var jo nogen kjæmper — uf ja, her
ligger jeg, Prosgaard, med ørepine — ulidelige smerter,
Prosgaard."
Prosgaard foreslog varm melk ind i øret. Men tante Mally
slog fra sig: „Uf, Prosgaard, kom ikke med Deres simple
raad — jeg tror næsten dere faar gaa, jeg — jeg er altfor
elendig — ja ser jeg ikke elendig ut, Prosgaard?"
„Jo det skal være sikkert," sa Prosgaard.
Tante Mally slog fra sig med begge hænder: „Bare gaa
med dere — det var morsomt at se dig, barn — endskjønt du
ligner ingen av vore — adjø — adjø!"
Nei, saan var ingen folk i Nordland — hun sa jo bent
frem de skulde gaa igjen.
„Jeg er aldrig saa glad over at jeg ikke har saa mange
penger, som naar jeg kommer fra fru Mally," sa Prosgaard;
„da er jeg saa kisteglad i den gamle plysjkaapen min, saa.
Det er bare pengene som har gjort det altsammen; hun var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
