Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
saamen noksaa beskeden da hun var hiemme paa
„Havnefoged og Lodskontoret"."
Ja, Maja syntes det var grulig rart — men tænk endda
vilde hun gjerne ha nogen penger — f. eks. saa kunde hun
jo reise til Nordland igjen!
„Saa tar vi en sving indom tante Hoppe med engang," sa
tante Prosgaard, „der ser jeg hende i vinduet."
Der sat et trillende rundt ansigt oppe mellem
blomsterpotterne, det var tante Hoppe, bedstefars søster.
Det lignet bedstefars stue oppe hos tante Hoppe, men det
var likesom lysere og lettere. Fra vinduene saa en like ned
paa al trafikken paa torvet. Og tante Hoppe snakket ustanselig,
akkurat med bedstefars ansigt. Hun hadde fotografier staaende
rundt om av alle sine barn.
„Det er Simen, han er i Riga — det er Andreas, han er
i Honolulu — det er Nikolai, han staar i butikken her
nedenunder — det er Augusta, hun bor i Kjøbenhavn, og Mia helt
oppe i Haparanaa, og her sitter jeg min arme stakkar og
længter." —
„Længter du, tante Hoppe?" sa Maja interessert.
„Om jeg gjør?" sa tante Hoppe. Tænk saa fik hun øinene
fulde av taarer.
Saa fik de søt vin og haarde kaker. „Dig kan jeg like,"
sa tante Hoppe til Maja, „du ligner noget græsselig friskt, men
jeg kan ikke komme paa hvad det er." —
„Tante Hoppe er meget bra," sa Prosgaard da de var nede
paa gaten igjen, „men fortæl hende bare ikke noget, for da er
det tut tut — tut tut — til alle verdens kanter." Prosgaard
satte begge hænder for munden likesom en lur og blaaste til
alle fire verdenshjørner.
— Saa var de hos onkel Nikolai. Han var tante Hoppes
søn, og han var ogsaa trillende rund og rød likesom hun, og
han hadde seks trillende runde barn. Alle de seks stirret paa
Maja, og Maja stirret igjen.
„Hver tredje søndag har vi hele sulamitten paa Havnefoged
og Lodskontoret"," sa Prosgaard, „nu kan du glæde dig til det
— men nu er det middag, saa tar vi Wahlboms og min søster
en anden dag."
I middagsstunden skrev Maja i dagboken inde paa sit kolde
værelse:
Nu har vi været paa visit paa tre steder. Jeg likte bedst
tante Hoppe, for hun længter efter sine barn som jeg længter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
