Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Saa sat de allesammen tæt paa hinanden i den lille
spisestue og spiste oksestek og snittebønner og meget syltetøj,
eplekake med tyk creme og drak rødvin og sherry.
„Skaal," sa Magna til hende. Ja Magna var deilig.
Saa skaalte ogsaa alle de andre med hende og ønsket hende
velkommen.
„Det barn minder mig altid om noget forfærdelig friskt,"
sa tante Hoppe igjen, jeg tror næsten det er mig selv som
barn, naar jeg sprang barhodet oppe paa heiene derhjemme i
vestenvind og godveir og vasset gjennem tyttebærlyng — skaal
vestenvind!" — og hun nikket til Maja.
Saa klemte de sig allesammen ut av den lille spisestue.
Og saa skulde naturligvis alle de gamle sove igjen. Men den
lange fætter Michal fik Magna bort i en krok — væmmelige
fyren — at han tok Magna saan uten videre for sig selv. Satte
sig midt foran hende og hvisket og hvisket.
Men ute i spisestuen luftet og regjerte Prosgaard, for der
skulde alle barna være. Det var alle onkel Nikolais barn.
Sussi, Emma, Dagny, Jon Peder, Fritz og Lille-Nikolai.
„Gid, hvad skal vi gjøre?" sa Emma.
„Ja det er saa væmmelig at sitte her i spisestuen mukkende
stille saa —", sa Dagny.
„Jeg vet noget," sa Jon Peder.
„Si det da vel!"
„Skræmme tante Nille."
„Er du gal du — aassen da?"
„Jo vi skal liste os under vinduet hendes — og saa skal vi
tromme skrækkelig paa ruten — og saa skal vi løpe."
„Nei," sa Fritz, „vi skal heller mjave som katten hendes
utenfor døren og kradse — og saa tror hun det er katten —
og saa blir hun saa snodig sint."
„Kom og vær med du ogsaa," sa de til Maja. De var
helt ute i gangen og hvisket ind av døren.
„Nei."
„Vil du ikke?" — i den høieste forbauselse — „det er saa
rasende snodig, vi gjør det bestandig."
„Nei, det er skam." —
„Hun er gær’n hun," sa Jon Peder.
„Jo tante Nille er saa gammel — det er saa sørgelig mange
ganger — ja at hun er gammel, mener jeg." —
„Gid, hvor dydig du er da," sa Sussi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
