Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Saa kunde hun ikke si et eneste ord, men vendte hodet
raskt om og saa ut av vinduet, fordi hun kjendte at taarerne
randt ned av kindene.
For Magna maatte ikke se at hun graat. Nei hun maatte
ikke — hun maatte ikke. —
„Du maa komme ofte ned til mig," sa Magna.
„Ja" — det kom dypt nede fra halsen, men hun vendte
sig ikke om, stirret ret ut av vinduet og bort paa det store
asketræ. Det vibret saa om munden, at hun ikke kunde holde
den stille.
„Kom imorgen," hørte hun saa Magnas stemme bak sig
igjen.
■Ja."
„Lov det sikkert da."
„Ja — du kan vite —"
Nei saa maatte hun vende sig om og se paa Magna — og
Magna var like alvorlig.
„Ikke graat," sa hun hurtig. Og saa vendte hun sig om
og begyndte at tale med de andre.
Aa, Magna var deilig. Aa, hvor godt hun likte hende.
Bedst av alle mennesker her. Aa om hun kunde fortælle
hende at hun længtet saa — over alle grænser.
Der kom nogen nye gjester: Onkel Wahlbom og tante
Wahlbom. Tante Wahlbom hadde en hyggelig liten klumpnæse
og kappe med krusete strimler rundt ansigtet. Onkel Wahlbom
hadde stor mave med guldkjede paa, som disset naar han lo;
deres søn var fætter Michal, og han kom med noter og hadde
en lang hals, og han var noksaa gammel, vist nitten aar.
Men igrunden saa hun ingen andre mennesker end Magna.
Nu længtet hun ikke bare efter Nordland, men efter at snakke
med Magna ogsaa.
Selv blev der drukket portvin av gammeldagse slepne glas
og spist guldgule smørspidser. Og allesammen snakket om
den sure nordenvind idag. Bare bedstefar hørte nævne
nordenvind, saa lurte han sig til at lægge en bjerkekubbe i ovnen igjen.
Saa kom Prosgaard ind, kokhet i ansigtet, og hvisket til
bedstemor, og bedstemor reiste sig, neiet til alle kanter og sa:
„Værsaagod!"
— Tænk hun fik sitte ved siden av Magna.
Det var nogen som sa at de lignet hinanden — men det
var umulig. For Magna var jo storartet pen. Bare det at hun
holdt hodet saa høit. Hun saa saa fin ut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
