Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Atter dyp stilhet i to-tre minutter. Maja spiste poteter og
smeltet smør. Lutefisken var skjøvet bort i den ene kant av
tallerkenen.
„Naa," sa bedstemor, „du rører dig ikke fra bordet før alt
er opspist."
„Lutefisk er den deiligste mat som findes, Tup," sa
bedstefar smilende oppe fra bordenden.
Det var franskbrødpudding efterpaa. De andre begyndte
paa puddingen og den røde saus — Maja sat med sin lutefisk.
De skulde være blaa for at hun skulde spise den. —
Da de andre gik fra bordet, vilde bedstemor sitte og vogte
paa at lutefisken blev spist.
„Nei, det er ingen mening i dette," sa Prosgaard, „at fruen
skal miste sin gode middagssøvn for dette — jeg skal greie
denne biffen jeg — gaa ind og sov De, frue."
„Ja, Prosgaard, spiser hun den ikke nu, skal hun ha den
igjen iaften og imorgen til frokost — det fik jeg i mine
forældres hus — og det var endda grynvelling, og det har jeg
takket Vorherre mange ganger for, at jeg blev holdt til at spise."
Bedstemor kastet sin kappe bakut, som hun gjorde naar
hun var oprørt og hadde roser i kindene.
„Ja, det var vel," sa Prosgaard, „sov De frue." —
„Opsætsighet vil jeg ikke vite av," sa bedstemor og banket
med fingeren i bordet — „saameget du vet det."
Dermed seilet bedstemor majestætisk ut av værelset.
„Luk øinene og svelg fort to biter," sa Prosgaard, „nu
gaar jeg efter puddingen."
I det samme Prosgaard var ute av døren, fik Maja en lynsnar
tanke. Hele tallerkenen med lutefisken blev rasende fort øst
ut bak den store gammeldagse mahognibuffet. Da Prosgaard
kom ind igjen med puddingen, sat Maja med litt rødere kinder
end sedvanlig, hvilket ikke vilde si saa litet, og aldeles
renvasket tallerken.
„Det var flink pike til at gjøre rent bord det," sa
Prosgaard.
— Men puddingen smakte ikke det spor godt. Nei, hun
kunde umulig spise den op. Naar Prosgaard gik ut, stirret
hun bort paa den svære mahognibuffet. Aa du verden, hvor
hun angret. Aa, bare hun kunde faa fat paa lutefisken igjen.
Men det var jo aldeles umulig — hun kunde ikke engang se
spor av den, om hun kikket efter den aldrig saa meget.
Ikke turde hun si det til Prosgaard heller. Nei, for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
