Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Men Magna fik hende ind i sit værelse og fik det vaate tøi
av hende. Hun var saa meget mere vaat end hun hadde tænkt,
saa hun maatte helt tilsengs.
„Lille Maja min, hvorledes er dette gaat for sig," spurte
Magna.
„Isen gik istykker, fordi „Kong Ring" og „Haakon
Adelsten" støtte sammen, kan du skjønne."
Men Magna skjønte ikke et pluk. Der kom tante Mally
seilende med sit lange slæp.
„Der maa gaa bud hjem til Havnefogedkontoret straks om
dette," sa tante Mally. „Ja det var det jeg saa paa dig første
gang at du var av den uvorne sort — ingen skal lure mit
skarpe blik — ja hadde mine barn været av den sorten som
du, saa var jeg med min sensible natur simpelthen død for
mangfoldige aar siden. Jeg taaler ikke chok, vet du, Magna." —
Maja laa i Magnas seng, drak eggepunsch og koset sig.
Men alikevel var det noget leit inderst inde. Det var
bedstemor og lovboken. End lekserne da — og hun som trodde
hun skulde faa læst dem iaften.
Der var Prosgaard i døren.
„Dette er deilige greier," sa Prosgaard — „ja barometeret
staar paa jordskjælv hjemme, saa det er bedst du blir hvor du
er ikveld — men hvorledes i alverden har du faat stelt dette
til da?" —
„Isen gik jo istykker," sa Maja ynkelig.
„Det var vel isen sin skyld at du løp fra lekserne ogsaa?" —
Maja svarte ikke noget paa det.
„Ja der staar nok et langt kapitel i lovboken om dette," sa
Prosgaard.
„Ja det var galt av dig at løpe fra lekserne," sa Magna
alvorlig.
Uf, naar Magna var saan grulig alvorlig i ansigtet, saa var
det saa leit.
„Jeg skal be bedstemor om forladelse, Magna — „ja jeg
skal, jeg skal —"
Bare det var morgen saa hun kunde løpe og be bedstemor
om forladelse med en eneste gang. Uf, hvor lei hun var av
sig igrunden — hun vilde saa gjerne bli græsselig snild —
hun boret ansigtet ned i hodeputen — jo hun vilde bli snild. —
Næste morgen styrtet hun avsted til Havnefogedkontoret og
ind i stuen til bedstemor som sat og strikket i sin lænestol,
overordentlig bedagelig og langsomt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
