- Project Runeberg -  Inger-Johanne-bøkerne og andre fortællinger for gutter og piger / V. Maja. Frøken Lybæks Pensionatskole. Hos farfar på Løvly /
53

(1915-1916) [MARC] Author: Dikken Zwilgmeyer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

53

Uf, den dumme chokoladefarvede, som ikke vilde bli ren
paa benene.

Endelig, der fik hun fat paa den og grep fat om den —
aa — tænk den chokoladefarvede fløi, og hun stod igjen med
stjerten i haanden.

Aa gid, hvor frygtelig det var! Den chokoladefarvede saa
saa liten og rar og latterlig ut. Kanske Blom blev vond —
det var nok bedst at komme sig unda, og det fort ogsaa.
Vaskevandet blev slaat ut i en fart, døren til duehuset stængt, og
Maja og Jon Peder i rasende løp nedover mot byen.

Hvad skulde de gjøre — kanske det var vondt for den
chokoladefarvede ogsaa. „Vi maa si det hjemme," sa Maja.

„Ja, det var du som gjorde det."

„Ja, men du var da sandelig med."

„Nei, du rev stjerten ut."

Aa, hvor grusomt leit det var. Bare nogen snakket om
fjær, saa kvak hun i. Kanske de visste det om stjerten. Tænk,
hun næsten skalv indvendig, da Prosgaard sa at noget var
chokoladefarvet!

Hun tænkte paa at bekjende det mange ganger, men kunde
likesom ikke faa det til. F. eks. om hun sa: „Bedstemor —
jeg kom til at rive ut en stjert." —

Nei det hørtes saa rart.

Eller: „Den chokoladefarvede hadde saadan græsselig løs
stjert." —

Nei hun turde ikke si det.

Og nu gik Jon Peder igjen og tigget hende om at være
med til Muggeberg. For han hadde fundet paa noget ustyrtelig
gildt deroppe igjen. De skulde kjøre med en kalv.

„Ja men tænk om de har set det med den
chokoladefarvede!"

„Ja saa sier vi bare at det er en dueunge, derfor er den
saa rar og liten."

„Nei — det vil jeg ikke si."

„Hvad vil du si da?"

„Jeg vet ikke."

Endelig fulgte hun med en dag. Sagte, uendelig langsomt
snek de sig opover bakkerne. For det var leit at gaa derop. —

Nu var de oppe paa gaarden og kikket rundt hjørnet. Det
var rolig og stille som der pieide, duerne kurret oppe paa
takskjegget — de speidet rundt omkring efter den chokoladefarvede
— nei den var ikke at se.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:03:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ingerjohan/5/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free