Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
„Herregud, vær snilde barn og slaa dere ikke ihjel." —
Saa det var ikke et grand gildt paa Havnefogedkontoret.
Oppe paa Muggeberg var det ganske anderledes. Der var
fjøs og stald og laave, duer i et nydelig duehus og hund med
hundehus. Hunden var saa gammel og forspist, forresten, at
den helst laa ganske stille og bare dasket med halen naar en
snakket til den.
Og tredive høner. Hønsene paa Muggeberg hadde det saa
fint at de hadde tre værelser. Et som de var i om dagen, et
som de lagde egg i, og et som de sov i, med mange stokker
under taket.
Og de fik lov at gjøre rent hos hønsene, Jon Peder og
hun, og det var et ekstra koselig arbeide.
For baade Blom og fru Blom var nogen godlidelige
rnen-mesker. Blom var umaadelig stor og hadde en stemme som
en basun, saa Prosgaard sa bestandig:
„Jeg kan ikke skjønne at min søster har noget igjen av
trommehinderne sine, naar hun har hørt paa Blom i tredive
aar, som hun har gjort."
Netta var græsselig snild med sine uregelmæssige tænder.
Men hun skjønte aldrig det pluk før længe efter at alle andre
hadde forstaat, og det var saa pudsig.
Men fru Blom var bare snild. Hun hadde et stort
spis-kammervindu, og ut gjennem det vindu rakte hun fiatbrød med
tyk fløte paa til Jon Peder og hende — og undertiden store
gule epler ogsaa.
Jo, Muggeberg var et deilig sted.
Men en dag fik Jon Peder og hun lyst til at gjøre rent i
duehuset ogsaa. Blom hadde ikke netop bedt dem om det.
Men han vilde naturligvis bli frygtelig glad naar han fik se det.
De jaget alle duerne ut og skurte og skrubbet og feide, saa
der var ekstra nydelig tilslut.
Tilslut sa Jon Peder: „Nu synes jeg vi skal bade duerne."
Ja det syntes hun ogsaa, det var netop udmerket, saa skidne
som mange av dem var paa benene. Og Jon Peder og Maja
fik fat paa en balje vand og grønsæpe, fanget duerne ind og
skrubbet dem ganske eftertrykkelig. Men duerne var saa ekle,
de flakset og flöi, og vilde ikke la sig fange. Uf, det var rent
et mas at bade duerne.
Især var det en chokoladefarvet en, som var væmmelig.
Den flakset helt op under taket og bar sig som den var tullet.
De løp omkring, hoppet op efter den og strakte og rakte sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
