Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
i haven, saa der ret som det var, var et stort rundt hul efter
en tyk høne.
Prosgaard stelte i haven med halvhansker og opskjørtet
kjole, Karine vaskekone spadde i bedene, og Maja raket
gammelt løv og løp erender.
Det var saa deilig ute al ting. Men allikevel var det
likesom saa leit.
For paa Muggeberg hadde hun ikke været siden den historie
med vognen. Naar hun saa Netta fra Muggeberg nede i byen
med den fete brune hesten og kjøkkenvognen, saa sprang hun
ind i en anden gate. Eller saa sprang hun ind i portrum og
stod og kikket til Muggeberghesten var vel forbi.
Det var saa væmmelig, saa, at ha vond samvittighet.
— Tænk, saa blev Prosgaard og hun en søndag højtidelig
buden til middag paa Muggeberg. Det var næsten som hun
begyndte at skjælve indvendig.
Nei, hun vilde ikke paa nogen maate være med til
Muggeberg. Hun hadde saa græsselig meget at læse og frygtelig
meget at gjøre.
„Naar sola gaar i vest, saa syr den late bedst," sa Prosgaard.
„Jeg skjønner mig hverken paa verden eller barn mere,"
sa bedstemor, „men til Muggeberg skal du nu enten du vil
eller ei."
Saa graat Maja forfærdelig borte i vinduskarmen.
„Jeg tror hun har maveknip," hørte hun bedstefars forsigtige
stemme.
„Vis, vas," sa bedstemor, „en skal være taknemmelig naar
en blir buden bort — der kommer tidsnok den tid at ingen
ber en."
Der var ikke tale om at slippe unda, hun maatte avsted.
Isch og uh, hvor hun gruet! Nei slike som aldrig gjør
noget galt, har det fælt godt! Og hun sukket som hjertet skulde
briste.
Prosgaard svedet i sin tykke plysjes i solen opfor bakkerne,
endda var hun lange stykker efter.
„Hvad gaar der av dig idag," sa Prosgaard, „du kræker
som en lus paa en tjærestikke."
Langtifra hun kræket slet ikke!
„Jasaa naa," sa Prosgaard.
— Endelig var de oppe paa Muggeberg. Den fete hunden
bare glippet med øinene og dasket to ganger med halen, saa
sov den videre igjen i solen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
