Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Nei allesammen var grulig blide!
Inde i stuerne var der saa fredelig og søndagsstilt i det
varme solskin, kanarifuglen sang saa det skar i ørene.
Netta kom med kirsebærlikør og hjemmebakte kaker. De
skaalet med hende allesammen og sa: „Velkommen hit!" —
men det var saa leit at se dem i øinene, baade Blom og fru
Blom og Netta.
Saa skulde Blom læse prækenen for dagen. Og der blev
saa stille, saa stille. Ute i syrenbuskene i haven kvitret
spurvene som et helt sterkt kor av kvitter.
Maja sat til at begynde med ret op og ned med foldede
hænder. For han læste jo om Gud.
— Men saa blev det saa frygtelig langvarig. Blom bladet
om og bladet om, og ingen ende tok det. Nei nu blev hun
saa træt i ryggen ogsaa.
For hver gang Blom bladet om, strakte hun hals for at se
om det snart var slut. Langtifra, hele tætte siden nedover og
ingen avbrydelser. Hun hørte duerne kurre utenfor paa
vindus-brettet. Aa gid — tænk den chokoladefarvede!
Den store klokke i hjørnet gik saa langsomt og bedagelig
og kneppet saa høit: Tik — tak — tik tak. —
Pludselig var det likesom klokken begyndte at si: Cho —
ko — la — de — far — vet — og saa om igjen og om igjen
det samme.
Uf, hun blev saa græsselig varm inde i hænderne saa.
Aldrig i verden holdt Blom op at læse heller. Hun vilde
læse Fadervor tre ganger baklængs og forlængs, saa var han
vel færdig!
Aa langtfra, han læste og læste.
Hvis hun nu ikke hadde været saa lei av sig, saa hadde
det jo bare været hyggelig at sitte saan og høre, men nu klemte
det likesom for brystet al ting.
Endelig, der holdt han op.
„Tak for prækenen, far," sa fru Blom, „det var rigtig en
deilig tale, gid den hadde varet længere."
Nei, gamle folk var da græsselig rare ogsaa, at den talen
var kort! Du store Jeremias!
— Hun skyndte sig ut paa gaarden. Der gik alle duerne
og plukket korn. Men ikke spor av den chokoladefarvede!
Forresten turde hun ikke se saa nøie paa duerne heller — for
tænk, om nogen merket det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
