Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
,Ja det er bare foten — uh hu." —
„ Foten?"
„Ja jeg faldt — i stalden."
„Falder du paa slette gulvet du da?"
Han saa paa foten, saa tok han hende uten videre paa
armen og bar hende ind i stuen.
Benet var brukket, det var nok ikke tvil om det, det stod
ganske skjævt.
Der gik ilbud efter doktoren. Maja hikstet og graat,
klamret sig til fru Blom og tænkte ikke det spor mere hverken paa
stjerten eller paa vognen.
Og doktoren kom, og benet blev forbundet og lagt i gips,
og hele tiden sat fru Blom og holdt hende i haanden og strok
hende over haaret.
Fru Blom maatte ikke gaa bort et eneste skridt.
„Se nu er det over, guldet mit," sa fru Blom.
Og det var saa deilig at fru Blom var saa snild.
Og saa visste hun ikke av før hun sovnet i den store,
fremmede seng paa Muggeberg.
Da hun vaagnet, laa hun ganske alene i det gule
hjørneværelse. Det var et øieblik, hvor hun likesom ikke
skjønte hvorledes dette hang sammen, at hun laa her
avklædt, men saa kjendte hun benet, og saa husket hun
altsammen med en eneste gang.
Og saa graat hun forfærdelig. For alle ting, for alle
mulige ting graat hun.
Der ståk fru Blom hodet ind av døren: „Her ligger hun
og graater ganske alene, den lille stakkaren," sa hun, og
klappet og trøstet hende, „dette her gaar saa fort over — bare
ikke graat, guldet mit!"
Aa, de var saa snilde-— og hun som hadde været saa lei
heroppe paa Muggeberg — de skulde bare vite at hun hadde
pint en due saa skrækkelig — nei hun vilde graate — hun
vilde graate hele sit liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
