Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
onkel er snild, men tante er lei, men kan jeg ikke komme der
hvor du er, for jeg vil helst være der hvor du er, men skriv
straks at jeg maa komme der hvor du er. Ærbødig Andreas.
Jeg graater om aftenen ofte, men ingen hører det, for jeg biter
i hodeputen, og da hører ingen noget."
Lille Andreas hadde det vondt! Aa lille Andreas med det
lyserøde hodet og de store fregnerne! Og han sat i en
lofts-trap og skrev.
Og Maja styrtet efter tante Blom og ropte:
„Aa, tante Blom — læs et brev her — tante Jansen lugger
— og han graater om aftenen — aa, tante Blom, kan ikke
Andreas komme her — for han er saa liten — aa snilde tante
Blom!" —
Tante Blom læste brevet: „Ja min egen unge," sa hun,
„dette maa jeg tale med Blom om."
„Ja men tror du han vil?"
„Det vet jeg ikke."
Og Blom sat med sit store rødbrune skjeg ved
middagsbordet og spiste og spiste og sa ikke et ord. Og tante Blom
spiste, og Netta spiste, og ingen sa et ord om Andreas. Og
hun turde ingenting si heller, fordi Blom var saa alvorlig.
Om aftenen bad hun til Gud: Kjære Gud, la Andreas
komme hit til Muggeberg — for her er ingen som lugger —
han maa endelig komme hit, Gud, for ellers blir alting saa
græsselig sørgelig — for han er saa liten, vet du, Gud — la
ham komme snart, i Jesu navn, amen.
Saa blev hun med en eneste gang sikker paa at Andreas
kom til Muggeberg, og saa sovnet hun straks.
Da Maja kom hjem fra skolen, sat Blom og tante Blom paa
trappen.
„Hør nu, lille Maja," sa tante Blom, „jeg har været nede
og talt med bedstefar og bedstemor paa Havnefogedkontoret, og
hvis onkel og tante i Bergen vil la Andreas reise, maa han
gjerne komme hit — ikke sandt, Blom?"
„Jo vel" — sa Blom.
„Aa skriv straks, tante Blom — skriv straks — aa tak —
spring ind og skriv, tante Blom." —
„Hvorledes skal det gaa dig i livet, som er saa ivrig,"
sa tante Blom, „du maa lære at vente, lille Maja." —
„Nei, jeg kan ikke vente — jeg vil ikke vente — for
Andreas graater om aftenen, tante Blom."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
