- Project Runeberg -  Inger-Johanne-bøkerne og andre fortællinger for gutter og piger / V. Maja. Frøken Lybæks Pensionatskole. Hos farfar på Løvly /
68

(1915-1916) [MARC] Author: Dikken Zwilgmeyer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68

„Tror du nu altid, Andreas har været saa snild da," sa
tante Blom igjen alvorlig.
„Jeg — jeg vet ikke —"

„Det er ikke saa greit at være tante heller," sa tante Blom
og nikket.

Det varte og det rak inden Andreas kunde komme. Det
var meget at ordne, og mange breve blev skrevet frem
og tilbake.

Uf, hvor længe det var at vente. Ikke skrev Andreas mere,
hun hentet posten hver dag naar hun gik fra skolen, og saa
spændt paa alle brevene.

Ikke kunde hun heller snakke til Blom om det. Han var
snild, men han var alvorlig, hadde altid saa faa ord, det kunde
ikke nytte at snakke saan fort og raskt til ham. Undertiden
kunde det vare vist et minut, inden han svarte.

Men tante Blom trøstet hende med det runde gode ansigtet.
De snakket om Andreas bestandig de to, naar de var alene.
For det var saa morsomt at snakke om ham.

Saa var det en dag, som hun slet ikke tænkte paa Andreas,
saa kom der telegram at nu kom han. Han var alt reist og
var ombord paa dampskibet nu.

Aa, hvor morsomt. Ja hun visste nok han kom tilslut, for
det skjønte hun dengang hun hadde bedt til Gud om at han
skulde faa komme til Muggeberg. Du store kinesiske, hvor
gildt det var!

Gamlebrona og kurvvognen og Netta og tante Blom og Maja
var paa bryggen, da dampskibet med lille Andreas skulde komme.

Der kom det — endelig. — Aa, for et stort skib — aa du,
saa langsomt det seg frem til bryggen!

Hun stirret og stirret opimot det høie dæk. Pakfuldt av
folk. Hode i hode langs rælingen og bakenfor i klynger!

Det kunde da ikke være den gutten der!

Nei, den der hadde jo mørkt haar — end den lille tykke,
lyse der oppe paa bænken der! Nei, han hadde faren sin med
sig, han. Og Andreas hadde ingen far!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:03:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ingerjohan/5/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free