Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
kom Mina kokke ut, satte hænderne for munden som en roper
og skrek opover:
„Medda!" —
Aa gid — tænk var det alt middag! Og de satte paa
sprang nedover.
Men om eftermiddagen ute paa havetrappen mot byen, sat
tante Blom, Maja og Andreas. Tante Blom sat i trappetrinnet
som hun pieide; det tynde, graasprængte haar føk om det gode,
runde ansigtet hendes i den friske blæst ute fra sjøen.
Andreas stod foran hende i trappen. Hun tok hans haand:
„Ja, saa faar vi prøve at være saa snilde vi kan,
allesammen du," sa hun muntert, „skal vi love hinanden det?"
Andreas stirret med lyseblaa øine, lyserødt haar og sit
fregnete fjæs, men uten et ord.
„Ja for jeg skal si dere — det er ingenting saa morsomt
som at være snild." —
Saa kjendte tante Blom at den brede, sterke, lille guttehaand
klemte hende i haanden. Rigtig sterkt klemte han, men ikke
et ord kom der fra hans mund.
Men tante Blom var vist fornøiet med den klemmingen
allikevel, for hun klappet ham paa hodet.
— Det var lille Andreas’s første dag paa Muggeberg.
Slutten paa dagboken.
Jeg har tænkt paa det at nu vil jeg ikke skrive mere i
dagbok. For nu behøver jeg det ikke. For nu har jeg jo
Andreas. Men kanske jeg vil brænde dagboken om en
stund, forat ingen skal faa se den — eller kanske jeg vil
gjemme den til jeg blir rigtig gammel. Og saa vil jeg læse
den om igjen. Men det er sørgelig at tænke paa. Men jeg
vil helst være liten pike bestandig. Tante Blom snakket idag
noget om naar jeg blir konfirmert. Og da blev jeg likesom
ræd. For det var saa rart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
