Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Ved døren Laurits kusk og Ole Sand. Olava med hodet
bedagelig paaskakke, meget forskjellig fra sit kjøkkenuttryk;
lille Gurine sat der ogsaa og skjelte, og Berthe mellempike
med runde øine og røde, sprukne hænder.
Den store ovn lumret, marssolen ståk saa fluerne alt var
kommet frem og surret søvndyssende borte i vinduene, frøken
Lybæk læste med en dyp, ensformig stemme; den steg ikke,
den sank heller ikke.
Else anstrengte sig for at følge med, glippet med øinene
og hørte, hørte og glippet — tilslut blev alting saa underlig
stille, frøken Lybæks stemme kom saa langt, langt borte fra —
alting var saa lunt og saa deilig —
Der skvat Else op med et ryk; hun hadde sovet.
Hun stirret forfærdet rundt om! Bare ikke nogen hadde
set det. Jo, der knækket Hervor aldeles sammen av latter
borte ved sofaen, og Ole Sand hadde næsten hele sit
rød-blomstrede lommetorklæ inde i munden. Elses blik fløi forvirret
videre; der sat Anne Katrine med foldede hænder og stirret
hende bebreidende ind i øinene.
Aa Gud, jo de hadde nok set det allesammen, hvad skulde
hun gjøre —
Frøken Lybæk læste uanfegtet videre med sine store
stangbriller; hun hadde vist intet set, og frøken Olsvig heller ikke;
men du store alverden, mon ikke frøken Olsvig ogsaa sov?
Duppet hun ikke ganske tydelig med hodet — Else sat og
ventet og ventet paa det andet dup. Aa- nei, det var nok ikke
saa vel at frøken Olsvig ogsaa sov.
Aa Gud — og jeg som ikke hører efter, tænkte lille Else, hun
foldet sine hænder og stirret paa frøken Lybæks mund.
Lille Else likte sig ikke der hun sat; alting var saa
forfærdelig leit, og hun syntes hun var saa alene.
Saa var prækenen slut. Frøken Lybæk sat et øieblik med
bøiet hode, saa reiste hun sig stille og gik ut.
Litt efter drog Olsvig og alle tjenerne sig sagte ut, men
Ole Sand vendte sig i døren, satte tungen ut i det ene kind
og blinket til Else.
Den avskylige gutten, tænkte Else.
„Si om dere saa at Else sov?" spurte Hervor.
„Tror dere at frøken Lybæk blir meget vred?" spurte Else
ulykkelig.
„Du faar en præken saa lang som herfra til imorgen," sa
Kristiane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
