Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Han hadde nemlig fra første stund av kastet sin yndest paa
Else, og viste hende til en begyndelse denne sin uhyre
velbe-vaagenhet ved at pudse hendes skotøi saa ihærdig og skinnende
blankt med saa meget skosværte, at overlæret sprak paa flere
steder.
Hver dag blev Elses næsten nye støvler inspicert, og hver
ny spræk hilset med megen jubel.
Hver av smaapikerne hadde sit stykke av haven, hvor de
kunde indrette sig som de vilde. Ole Sand var da deres hjælp.
De andres stykker blev gaat over med den løseste harefot —
Jutta negtet han rent ut at hjælpe, og Anne Katrine vilde gjøre
alt selv — men Elses havestykke var spadd og raket som det
fineste gulv.
Og Else lo. Men det var ikke mere end som saa at
Hervor likte dette med Ole Sands begunstigelse av Else. Hun
fandt altid ut noget han hadde gjort for hende ogsaa, og som
var saa meget, meget mere end at han raket det fille Elses
havestykke!
Skoletimerne gik sin gang. Frøken Lybæks timer gik med
liv. Der vilde de alle gjøre sit bedste. Selv Jutta, som gjerne
sat i en slags indadvendt beskuelse — guderne maa vite av
hvad — var da mere vaaken i sine umaadelig brune øine.
Men frøken Strøms timer var drøie. Man hadde en følelse
av at frøken Strøm slet sig gjennem dem selv. Og det virket
paa elevene. Men der var en viss respekt for hende, hun
hadde ord for at være flink.
„Strømmen er ikke værst, dere," sa Kristiane, „hun er
altsaa makeløs igrunden."
Men Hervor fusket rent ut. Aldrig i frøken Lybæks timer,
men frøken Strøms fag ofret ikke Hervor megen opmerksomhet.
I hendes timer blev der stillet op bøker foran Hervors plads
paa de sindrigste, mest utspekulerte maater. Jutta, som hadde
sin plads foran, maatte da, enten hun vilde eller ei, sitte paa
et vedtræ for at gjøre sig høiere i sætet, og saaledes bedre
skjule alt det forræderiske som foregik bak hendes ryg. Og
saa læste Hervor gladelig sin lekse ut av boken. Eller hun
rev bladene ut av sine bøker og satte dem fast med en
knappenaal paa Juttas ryg. Og Jutta sat som et offerlam paa vedtræet
og med lappen paa ryggen.
Men Else var aldeles forfærdet. Selv paa frøken Kocks
skole der hjemme, hvor der var noget av hvert igrunden, hadde
ingen været saa grov til at fuske som Hervor. Det var vist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
