Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
stygt tænkte Else. Og det kunde hænde at Hervor og Else
kunde være uvenner i samfulde tre dage for fuskings skyld.
For én ting stod Else fast paa. Fuske hadde hun aldrig
gjort, „og det faar du mig altsaa heller ikke til," nikket hun
til Hervor.
„Værsgod — vil du heller ha en elendig karakter end en
god, saa værsgod," sa Hervor tungerapt.
Frøken Strøm hadde haandarbeidstime. Det var nogen uker
efterat Else var kommet, og Kristiane viste rundt til dem et
dusin fine, hvite lommetørklær som der skulde broderes navn
paa. Kristiane var overordentlig stolt av det fine stof, og alle
maatte føie paa dem og beundre dem.
Det var samme dags aften at Else skulde hente et blækhus
inde paa skoleværelset. Alting pieide gaa i en rivende fart
med lille Else. Blækhuset blev fundet, men det stod i en
betænkelig nærhet av Kristianes fine lommetørklær, som endda
laa utover paa bordet. Husj — hvorledes det gik for sig,
kunde Else ikke for sit liv begripe, men blækhuset veltet
pladask over et av lommetørklærne.
Else blev aldeles stiv av skræk. Men det var ikke mange
øieblik hun hadde til eftertanke; hun visste at Jutta var like
i hælene paa hende. 1 en to tre hadde hun det tilsmurte
lommetørklæ i sin lomme og løp ut. Og som efter en
indskydelse fløi hun like ned til bækken nede paa jordet bak
stabburet.
Der blev Kristianes fine kammerduk lagt under to stener
forat det ikke skulde skylles væk — og saa paa sprang i en
rivende fart hjem igjen.
Aa du verden, hvor fælt dette var!
Hvad i alverden skulde hun gjøre? Ja, imorgen før alle
de andre var oppe, skulde hun nok løpe ned til bækken og
skylle lommetørklæet; men hun visste nok altfor vel at blæk
ikke gik av med vand.
Og ikke turde hun betro sig til et menneske, og ret som
det var kunde jo Kristiane tælle sine lommetørklær, og hvad
saa —
Ja, for det fandtes jo ikke et eneste menneske hun turde
betro sig til. Hun tænkte et øieblik paa Olsvig, men saa var
hun altid saa tullet og forskrækket over alting, at hun umulig
turde tale til henne. Og Olava vilde bare sladre, og Anne
Katrine se saa fortørnet ut med sine graa øine.
Aa Gud, dette var simpelthen rædsomt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
