Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Hele aftenen var det hende ikke mulig uset at komme ned
til bækken. Da hun var kommet iseng, laa hun vaaken og
tænkte. Jo, nu hadde hun det, hun vilde kjøpe syresalt paa
apoteket i byen — for syresalt tok blækflekker, det visste hun
— og gni tørklæet med nede ved bækken. Og kanske
Kristiane aldeles ikke vilde merke det.
Hun var oppe næste morgen, længe før Anne Katrine, for
at faa instruert Ole Sand som skulde til byen, angaaende
syresaltet.
„Aa — naa," sa Ole til alt, hvad hun sa.
„Og husk, Ole Sand, det skal ikke sies til et menneske,
men du skal gi mig syresaltet aldeles hemmelig."
„Aa naa," sa Ole Sand og smilte forstaaende.
Saa tok Else sig en sving nedenom tørklæet i bækken og
gned litt paa det, men det var rent ut utrolig, saa fast det
blækket sat.
Bare nu ikke Kristiane tællet sine lommetørklær idag.
Hun blev aldeles varm, bare hun merket at Kristiane
nærmet sig den hylden hvor lommetørklærne laa inde i
skole-værelset.
Bare Ole Sand vilde komme litt fort fra byen.
Hun sat ute paa trappen og vogtet paa om han skulde
komme fra toget. Tilslut blev det saa koldt at hun maatte
gaa ind.
Men mens de spiste middag, kom Gurine meget
hemmelig-hetsfuld og hvisket og ståk hende noget i haanden. Det var
syresaltet. Der for som et støt gjennem Else, hun blev
stupende rød.
„Hvad er det?" spurte de andre.
„Ole Sand skulde kjøpe knappenaaler for mig," sa Else.
Efter middagen var det ogsaa aldeles umulig for hende at
komme uset ned til bækken. Men syresaltet maatte jo
gjemmes et sted. Idet hun tok pakken op, hadde hun revet den
lille posen itu, bare fordi hun skalv paa hænderne, saa hun
maatte øse pulveret ut i et andet stykke papir.
Hun løp ovenpaa. 1 sin kommode turde hun ikke ha det,
for der var frøken Strøm og snuste ret som det var, om hun
ogsaa holdt det ordentlig. I syskrinet? Nei, der kunde Anne
Katrine se det.
Pludselig fik hun en lys idé. Hun puttet papiret sammen
til en firkantet liten pakke og la den like under det ene ben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
