Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Nei, der fandtes ikke raad for dette skrækkelige, som hun
hadde viklet sig ind i.
Kanske frøken Lybæk vilde vise hende ut av skolen — ja,
det kunde saamen godt hænde det — og saa maatte hun jo
hjem, for hun hadde jo ingen andre steder at reise. Og saa
vilde alle i hele byen faa vite at hun var utvist.
Og hun som hadde været saa kry da hun skulde reise, og
skrytt saa forfærdelig for veninderne.
Nei, det var kanske bedst at rømme til Amerika med en
eneste gang — naar hun flygtet inat, saa kunde hun godt
spasere til byen — bare to mil —
Aa, hvor skrækkelig at Gurine skulde finde pulveret under
kommodebenet ogsaa. Uf, den lille Gurine som gik der og
skjelte og var saa nysgjerrig, bare hun saa et hvitt papir under
et kommodeben! Og tørklæet blev kanske ødelagt av at ligge
der baade en nat og en dag —
Aa Gud, sukket lille Else i sin store vaande. Hun svedet
inde i hænderne, og det dunket i hodet.
"„Else Beck, frøken Lybæk vil tale med dig." Det var
frøken Strøm som talte, men ordene lød saa underlig langt
borte for Eises øre.
Else reiste sig vaklende. Nu blev hun utvist — nu var
det forbi — al ting —
„Lille Else," sa frøken Lybæk, „vet du virkelig ingen ting
om dette pulver? Gurine sier det laa under din kommode, og
det var der ikke i formiddag."
Elsa knækket aldeles sammen: „Jo — jo det er mit,"
hulket hun, „ikke vær vond, frøken Lybæk."
„Forklar dig nærmere," sa frøken Lybæk, og der var en
streng klang i hendes stemme.
Og Else utøste al sin elendighet: „Jo, jeg slog blækhuset
ut over Kristianes fine lommetørklæ — og saa turde jeg ikke
si det (hikst, hikst), og saa la jeg det i bækken — og der ligger
det endda — og saa kjøpte Ole Sand syresalt paa apoteket for
mig — for jeg vil gni det paa blækklatten, — og saa la jeg
syresaltet under kommodebenet forat ingen skulde se det, hu, hu
— under kommodebenet."
Her overvældet graaten aldeles Else, der kom bare nogen
lange hikst: „Og saa turde jeg ikke si at det var mit —
hu, hu — da Gurine fandt det, hu, hu — under
kommodebenet."
„Ja, der kan du se, Else," sa frøken Lybæk nu betydelig
7 — Dikken Zwilgmeyer. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
